Daily Archives: 27. september 2018

DBC åbner banesæsonen med 50 km parløb

Torsdag den 11. oktober indleder Dansk Bicycle Club (DBC) den nye banesæson med et stævne, der blandt andet omfatter et 50 km parløb.

Hver eneste vinter afholder DBC en perlerække af banestævner i dansk banecyklings højborg, Ballerup Super Arena. Stævner på allerhøjeste niveau, og en ekstrem vigtig del af rygraden i dansk banecykling. Det er her at de nye danske banetalenter udklækkes, og her der er mulighed for at lære at begå sig som banerytter. Men det er også her at tilskuerne ofte kan se cykelløb i verdensklasse. Det hele kommer naturligvis til at foregå igen i vinteren 2018/2019. Sæsonen første stævne skal foregå torsdag den 11. oktober. Og der lægges hårdt ud med blandt andet et 50 km parløb. Men også cykelløb for alle andre klasser.

“Vi forventer, at en stor del af de bedste danske baneryttere kommer til start den 11. oktober, så vi håber også at rigtig mange tilskuere vil lægge vejen forbi Ballerup Super Arena. Og så glæder vi os bare generelt til at komme igang med endnu en forhåbentlig stor banesæson”, lyder det fra DBCs sportschef Kenneth Røpke, der med det samme sender en stor tak til alle DBCs frivillige. “Det er fantastisk, at vi som klub kan stable alle disse stævner på benene. Kæmpe tak til alle vores frivillige. Uden dem var det ganske enkelt ikke muligt”.

DBC er stiftet 7. maj 1881, og er dermed Danmarks ældste cykelklub. Desuden er klubben blandt de største og mest aktive i Danmark.

DBCs stævner 2018/2019
11. oktober Åbningsstævne
25. oktober Stævne
8. november DBC Derny mesterskab og andre løb
22. november DM pointløb samt elite parløb og andre løb
15. december DM tidskørsler (Ind. forfølgelsesløb for herre elite, dame elite og U19, 1000 meter på tid for herre elite og U19)
16. december U19 DM omnium, DM elite damer scratch og pointløb plus Master DM
28. december Nytårsstævne og 100 km parløb plus U17 DM parløb
10. januar DBCs 10 km mesterskab og andre løb
17. januar DM 4000 meter holdforfølgelse,
31. januar – 5. februar, Bilka 6-dagesløb

Entré er gratis for DBCs medlemmer. Ellers er prisen kr. 50,- for normale løbsaftener.

Læs propositioner her.

Propositioner: DBCs Åbningsstævne torsdag den 11. oktober i Ballerup Super Arena

Den 11. oktober køres sæsonens åbningsstævne i Ballerup Super Arena.
Aftenshovedbegivenheden er 50 km parløb for eliten,
Tilmeldingsfrist torsdag den 4. oktober kl. 12:00!

Stævnet er åbent for herre og dame Elite, U19, U17 samt B og C rytter under 35 år.
Ryttere over 35 år henviser til at køre DBCs Kombistævner.

Stævnet starter kl. 18:30 og slutter kl. 22:00.

Tilmelding foregår via www.cykelbanen-booking.dk. Er du ikke oprettet skal du hurtigst muligt gøre dette. Systemet er blevet nulstillet, så selvom man sidste år var oprettet, skal man oprette sig på ny. Din bruger vil herefter blive aktiveret indenfor 2 hverdage. Ved tilmelding tilmeldes rytteren til samtlige løb i sin respektive klasse, hvorefter sportsledelsen sammensætter stævneprogrammet. I parløb skal rytter tilmelde sig som et par.
Tilmelding til parløbsdiscipliner foregår i tilmeldingssystemet hvor man tilmelder sig med sin makker. Dette kræver at ens makker ER oprettet i tilmeldingssystemet, så sørg for dette!

Prisen for deltagelse i stævnet er 100,- kr. OBS dette er inkl. DCUs nye genoprettelsefond!
Der er ingen efter tilmelding

Alle spørgsmål vedr. stævnet sendes til sportslederen@cykelbanen.dk. Her skal oplyses rytter navn, rygnummer og kategori.

Alle ryttere skal melde sig til nummerudleveringen senest 30 min. før 1. start – og her skal indbetales kr. 100,- kontant eller Mobilpay 89013 for rygnummer til sæsonen 2017-2018.

Der køres i følgende Kategorier:
A – Åben for elite, og landsholds U-19 ryttere
B – Øvrige seniorer, øvrige U-19 ryttere og landsholds U-17 ryttere
C – Øvrige, U-17, damer
D – Øvrige, U-17, damer

Løbene er opdelt i kategorierne A-B-C-D, og rytterne er placeret i de enkelte kategorier ud fra niveau, resultater, samt sportslederens, landstrænerne, kraftcentertræner og DBC træneres vurdering.

Da stævnene ikke er opdelt i aldersklasser, men i kategorier, må der køres med pladehjul i alle kategorier.

I kategorien C og D, er der en max gearing på 50×15

Alle rytter områderne skal bære adgangskort!

Rytterne får udleveret deres kort sammen med deres rygnummer.

Ved stævner er det som udgangspunkt tilladt for hver enkelt klub at stille med kun 3 trænere/hjælpere på inderkredsen. Det er op til klubberne at udpege de pågældende hjælper/træner.
Trænere/hjælpere bedes iklæde sig klubtrikot.
Ved DM stævner vil det være mulig for hver enkelt par og rytter at have en personlig træner/hjælper
Kort til adgang på stævnerne, kan afhentes på kontoret på løbsdagen
Der vil være adgangs kontrol!
Øvrige personer herunder forældre og familie henvises til tilskuerpladserne.