Busk og Lindberg nr. 5 i Paris

Fredag d. 5. juni stillede Mathias Lindberg og Elias Busk til start i parløbet, i internationalt UCI-stævne på Velodrome International i Paris.

Stævnet blev kørt om aftenen på den overdækkede VM bane i Paris. Stævnet havde deltagelse af flere internationale topnavne og bød på en række af de mest klassiske discipliner.

Til parløbet havde DBC udtaget Elias Busk og Mathias Lindberg, som tog sig af 5. pladsen i det stærkt besatte parløbsfelt.

”Her midt i landevejssæsonen er det svært at finde ind i banerytmen og vi manglede derfor lidt, da det virkelig galdt” udtalte Elias Busk umiddelbart efter løbet. Parret havde da også kun trænet sammen en enkelt gang forud for stævnet, og kunne derfor være nogenlunde tilfredse med resultatet.