Opstart for nye u17, u19 samt løbsryttere under 30 år

Den 29. september kl 19-21 er der opstart for nye u17, u19 samt løbsryttere under 30 år.Træningen bliver ledet af DBC træner Bjarne Ingemann, som denne dag vil hjælpe nye ryttere i gang med banecykling.

Træningen er åben for alle nye ryttere uden baneerfaring i klasserne u17(Årg 2000 og 2001) u19 (Årg 1998 og 1999), samt for nye løbsryttere under 30 år. Der er ingen mulighed for leje af cykel, og man skal derfor selv medbringe korrekt monteret banecykel. Nye u17 ryttere anbefales at køre med gear 51/16 eller 48/15. U19 og opefter har frit gearvalg. Det anbefales at man disponerer over 50-51 og 52 klinger til foran, samt 14, 15 og 16 tandhjul til bagpå.

Efter opstartstræningen tilknyttes man det hold, som man hører til aldersmæssigt. U17 ryttere har deres egen ugentlige træningstid, mens nye u19 og seniorer skal træne med det hold som under “træningstider” er kaldt “Løbsryttere”

Der vil muligvis blive endnu en indledende træning, for nye, inden man bliver tilknyttet sit faste hold. Denne vil fremgå under fanen træning–>træningstider.

Indmeldelse i DBC

Det er nødvendigt at foretage indmeldelse og betale kontingent, forud for den indledende træning. Dette kan gøres på DBC’s kontor I Ballerup Super Arena, mandag til torsdag kl 15-17.

Alternativt kan man sende sine oplysninger via mail til dbc@cykelbanen.dk (Navn, adresse, tlfnr, fødselsdato) og indbetale kontingent til DBCs konto, Bank: Nordea, regnr: 2279 kontonr: 8135635473

U17 & U19 = 900 kr

Seniorer = 1000 kr