Program: 100 km internationalt parløb d. 30. december, U15 + U17 DM mm.

Onsdag d. 30. december køres DBCs traditionsrige nytårsstævne. I år er hovedbegivenheden 100 km Internationalt UCI parløb med deltagelse af danske og udenlandske topryttere.

Derudover skal årets sidste danske mestre kåres – det sker når u15 samt u17 DM i Parløb løber af stablen, mens U19 klassen skal dyste om den prestigefulde vandrepokal i Kim Refshammers Mindeløb.

Dørene åbnes kl. 17.00. Første start er kl. 18.00. Billetter købes i Hovedindgangen til kr. 100,- ( fri placering i hallen – kom i god tid )

DBC medlemmer har gratis adgang for sig selv og én ledsager ved fremvisning af medlemskort.

Flere af de internationale topnavne er endnu ikke offentliggjort, hvilket betyder at programmet pt er en foreløbig udgave. Komplet program bliver først offentliggjort ved stævnestart – men vi kan allerede nu afsløre, at det bliver et stærkt felt, som skal konkurrere i elitens 100 km parløb.

Foreløbigt program kan ses her