En Cykelsportens Gentleman fylder 90!

DBCs medlem nr. 5, den gamle sprintermester Ove Krogh Rants, er still going strong.

Ove Krogh Rants  Social-Demokraten 26. juli 1950

Der var engang, da den gamle cykelbane i Ordrup, banesporten og den hjemlige cykelsport i almindelighed var forsidestof i de danske aviser. Ville man læse om Tour de France eller andre ”eksotiske” udenlandske begivenheder måtte man søge i de små rubrikker på sportssiderne eller ty til fagbladene. Onsdag den 26. juli 1950 var tophistorierne på et af de store dagblades løbesedler: en ny udvikling i årtiets største kriminalsag (”Edderkoppesagen”), en reportage om en sabotagebølge i Belgien (også dengang et aktuelt emne…) og så nyheden om at den 24-årige kontorassistent Ove Krogh Rants var blevet danmarksmester i sprint på Ordrupbanen…

På søndag den 14. august fylder samme Ove Krogh Rants 90 år, og selv om der er løbet meget vand i åen siden da, så står erindringen om de store år på Ordrupbanen i 1940’erne og 1950’erne stadig knivskarpt for ham. Et par drilske hofteoperationer de sidste par år har gjort, at han ikke sprinter helt så meget som tidligere, men hukommelsen fejler intet. Og han er en engageret og god fortæller. Helst fortæller han om, hvor dejligt det var at køre på den gamle bane i Ordrup, miljøet, kammeratskabet og den helt fantastiske atmosfære i de store år, hvor op mod 10.000 tilskuere jævnligt fulgte løbene på den dengang verdenskendte velodrome, der blev besøgt af de største af tidens internationale stjerner. Sine egne bedrifter er han til gengæld mere forbeholden over for, ”for det var jo ikke noget særligt”, mener han.

Men så dårligt var det nu heller ikke. Han kørte på Ordrupbanen i 18 sæsoner fra 1944 til 1961 og vandt 160 sejre. Fire gange var han dansk mester i sprint, 1950 og 1951 som amatør og 1955 og 1957 som professionel. Seks gange repræsenterede han Danmark ved verdensmesterskaberne på bane og i 1952 blev han nr. 2 i DBC’s internationale Grand Prix på Ordrupbanen. Det resultat gav ham en plads på Danmarks hold til de olympiske lege i Helsingfors samme år. Også den opgave kom han pænt fra, han kom gennem den indledende runde og nåede frem blandt verdens 12 bedste, inden han blev slået ud.

Når han i dag ser tilbage og følger de danske sportsfolks indsats i Rio, så går tankerne naturligt tilbage til Helsingfors, og han lægger ikke skjul på, at OL-deltagelsen står for ham som et absolut højdepunkt i karrieren.

Et andet højdepunkt var verdensmesterskaberne på Ordrupbanen i 1949. Ove Krogh deltog i amatørsprint og skabte sensation ved i sit indledende heat at slå en af favoritterne, italieneren Antonio Maspes.

– Jeg havde heldet med mig, fortæller den beskedne Ove Krogh. Det var en tremandsmatch, amerikaneren førte og jeg kom ned i anden position, mens Maspes, der endnu var ung og ikke så erfaren, tøvede i 3. position-Amerikaneren kørte hårdt hjem fra spidsen, og på det rigtige tidspunkt angreb jeg ham. Tidsnok til at kunne komme forbi, men også så sent, at Maspes ikke kunne nå at komme frem.

Med til historien hører at samme Maspes senere som professionel blev verdens bedste sprinter med syv VM titler i årene mellem 1955 og 1964!

Det var i øvrigt også ved det VM at legenden Fausto Coppi blev verdensmester i 5 km indiv. forfølgelsesløb.

– Nå, var det det, ja det var det da vist også, men jeg var mere fascineret at de professionelle sprinteres dyster, erindrer Ove Krogh. Englænderen Harris og hollænderne van Vliet og Derksen, det var stjernerne for mig.

Ove Krogh Rants var en cykelsportens gentleman. Aldrig var der en finger at sætte på ham, altid passede han sine ting til punkt og prikke. Også selv om han ærligt indrømmer, at han aldrig har brugt så meget tid på træningen, som han burde have gjort, hvis han ville være nået endnu længere frem.

– Men jeg var i bund og grund amatør, siger han. For mig kom mit civile erhverv i Frederiksberg Kommune, hvor jeg startede som ung elev og sluttede som kontorchef i skattedirektoratet altid i første række. Og det ændrede sig ikke, selv om jeg i 1954 valgte at blive professionel. Det var ikke med store ambitioner og drømme om at tjene mange penge på min sport, men først og fremmest fordi jeg efter 10 år som amatør søgte nye udfordringer og fordi mange af mine bedste kammerater allerede kørte i den professionelle klasse. Vi havde et fantastisk kammeratskab, og hvis ikke klassen var blevet nedlagt efter sæsonen 1961 som følge af lukningen af vinterbanen i Forum, så havde jeg nok fortsat endnu et par år, selv om jeg var fyldt 35 år.

Den professionelle status skabte pudsigt nok nogle problemer. Ove Krogh Rants var nemlig også en både ivrig og dygtig badmintonspiller.

– I al beskedenhed var jeg vel nok i mine bedste år blandt de 20 bedste mandlige badmintonspillere på nationalt plan (og det var en periode, hvor dansk badminton var i verdensklasse med navne som Erland Kops og Fin Kobberø, red.). Jeg spillede badminton fordi jeg kunne lide det og for at holde mig i form om vinteren.

Cykelsporten var ikke under Dansk Idræts-Forbund dengang, og DIF ville ikke vide af professionelle. Derfor blev det et spørgsmål, om hvorvidt den professionelle cykelrytter Ove Krogh Rants kunne få lov til at deltage som amatør i officielle turneringer under DIF. Han måtte behørigt sende en ansøgning om dispensation og fik den allernådigst bevilget.

Også efter den aktive karriere har Ove Krogh Rants fulgt cykelsporten tæt. Han var i mange år en kompetent og engageret løbskommissær på Ordrupbanen og på vinterbanen i Forum, og han sad i en årrække i bestyrelsen for Banerytternes Understøttelsesfond. Mens han endnu var aktiv var han i en periode rytterrepræsentant, og i den funktion var den pæne gentleman bestemt ikke bange for at komme med ”relevant kritik”, når han fandt det på sin plads.

Et stort til lykke til en mand, der på sin stille og noble facon har været en smuk repræsentant for dansk banecykling. Når hans professionelle kammerater med et glimt i øjet kaldte ham ”advokaten”, så var det også i en erkendelse af, at han ikke var helt almindelig – på den gode måde!

af Henrik Elmgreen

OVE KROGH RANTS

Født 14. august 1926

Amatør

Dansk mester i sprint 1950 og 1951, sølvvinder 1945, bronzevinder 1947 og 1953.

Nr. 2 i DBC’s Grand Prix 1952.

OL-deltager 1952 i Helsingfors. Kom i sprint frem til ¼ finalen blandt de 12 bedste.

VM-deltager i sprint 1947 i Paris, 1949 i København*, 1950 i Liège, 1951 i Milano og 1953 i Zürich.

Professionel

Debuterede 1. juli 1954 på Ordrupbanen i match mod danmarksmesteren Axel Schandorff.

Dansk mester i sprint 1955 og 1957, sølvvinder 1958, bronzevinder 1954.

VM-deltager 1957 i Liège.

Kørte 18 sæsoner på Ordrupbanen 1944 – 1961. Vandt i alt 160 sejre (9 som Begynder, 114 som amatør og 37 som professionel).

Kørte sit sidste løb på Ordrupbanen 17. september 1961.

* Vandt sensationelt sit indl. heat foran den senere 7-dobbelte professionelle verdensmester Antonio Maspes men blev derefter i 1/8 finalen slået af den senere verdensmester australieren Patterson.