Ole Ritter fylder 75 år

oleritter

Dansk cykelsports måske mest kendte personlighed, Ole Ritter, fylder mandag 75 år.

Ole Ritter er mest kendt for den timerekord, han satte i Mexico kort for de olympiske lege i 1968. En rekord som kun Eddy Merckx kunne hamle op med.

Ole Ritter startede sin karriere i cykelklubben ABC i 1958, og vandt som amatør blandt andet to gange VM-sølv på landevejen. I 1967 rejste Ritter til Italien, og blev den første dansker, der slog igennem som professionel landevejsrytter på højste niveau. Ritter kørte som professionel fra 1967 til 1976. I hans første sæson som professionel blev Ritter den første dansker til at vinde en etape og ovenikøbet en enkeltstart i Giro d’Italia. I alt tre etape nåede Ole Ritter at vinde i Giroen, og i 1973 blev det til samlede syvendeplads i det italienske etapeløb. Siden blev det også til rigtig mange flotte resultater som banerytter. Heriblandt en VM-sølv for professionelle i forfølgelsesløb i 1968 og siden også en flot karriere som 6-dagesrytter.

DBC ønsker Ole Ritter stort tillykke med de 75 år.