Parløbssejr til Folsach/Stokbro

ballerupnov1

Torsdag aften blev sæsonens anden DBC-stævne afviklet i Ballerup Super Arena. Igen var Casper Folsach den dominerende skikkelse på en dag, hvor der blev afviklet masser af flot cykelløb.

På tirsdag afvikles EM i Derny Pace 2016 i Ballerup Super Arena. Torsdag blev det sidste Derny test løb afviklet i Danmarks største cykelarena. Og som det var tilfældet ved et Derny pace løb for 14 dage siden, var Casper Folsach helt suveræn. Kun stortalentet Julius Johansen kunne følge Folsach i en periode af løbet, men i slutfasen trak Folsach fra, og sejrede helt suverænt.

Folsach var også suveræn i dagens sidste løb, nemlig et parløb over 100 omgange, hvor han var sat sammen med Andreas Stokbro. De to der kørte som par nr. 7 scorede point fordelt over hele løbet, og vandt forholdsvist suverænt foran par nr. 12, Simon Bigum/Jakob Mørkøv.

Tidligere på aftenen vandt Simon Bigum et udskilningsløb for A-klassen foran Andreas Kron, mens den nye disciplin Tempopointløb for A-klassen, hvor der spurtes hver omgang fra omgang 5 til 40, og hvor der gives et point til vinderen af hver spurt, også blev vundet af Folsach, der i en lang periode kørte alene og vandt masser af point, og dermed sejrede helt suverænt. På de næste pladser fulgte Marcus Sander Hansen og Andreas Stokbro. Et scratchløb for A- og B-ryttere blev vundet af Ludwig Anton Wacher. Parløbet for B, C og D, kørt over 60 omgang blev vundet af Peter Busk/Vicot Desimplare, der kørte som par nr. 13.

Resultat, parløb
1. Casper Folsach/Andreas Stockbro, 37 point, 29,04,92
2. Simon Bigum/Jakob Mørkøv 19 p.
3. M. E. Larsen/M. Malmberg 13 p.
4. A. Birkemose/A. Kroon 12 p.
5. T. L. Andresen/J. Hassing 12 p.

Resultat, Derny Pace
1. Casper Folsach, 14,14,56
2. Julius Johansen
3. Andreas Stolbro
4. Magnus Bak Klaris
5. Kristian Kaimer Eriksen
6. Sebastian Lander
7. Jacob Mørkøv
8. Anders Fynbo

Se resultater fra dagen her.