Sidste års nr. tre fra 6-dagesløbet og tidligere europamestre kører i Ballerup den 29. december

Sidste års nr. tre fra 6-dagesløbet og tidligere europamestre kører i Ballerup den 29. december

Når der den 29. december køres internationalt 100 km parløb i Ballerup Super Arena, så bliver det blandt andre med det rutinerede østrigske par, Andreas Müller og Andreas Graf i feltet. De to er hyppige gæster i Ballerup Super Arena, og leverer altid en stabil indsats. Fem gange har de to kørt sammen ved det københavnske 6-dagesløb i Ballerup. I år blev det til en tredjeplads efter den meget tæt finale, mens det i 2015 blev til en femteplads for de to ryttere fra Alpelandet.

Den seneste optræden fra en af de to i Ballerup var den 1. november, hvor Graf vandt bronze ved EM i Derny-pace. Østrigeren hentede en tilsvarende placering ved EM Derny pace samme sted.

Højdepunktet for parret Graf/Müller er indtil videre dog sejren ved europamesterskabet i parløb i 20014, hvor de på Guadeloupe blandt andre besejrede belgierne Kenny De Ketele/Otto Vergaerde.

Parret er lige nu nr. 9 i den nye løbsserie, hvorfra der efter afdelingerne i Berlin og Københavne er tolv par, der kvalificerer sig til en attraktiv finale på Mallorca den 17. marts. Det østrigske par deltager naturligvis også i den 55. udgave af det københavnske 6-dagesløb fra den 26. til 31. januar.

Billetter til nytårsstævnet, hvor der også vil blive kåret Årets Cykelrytter og Årets Talent i Danmark, kan købes vis Bike N’Run på www.bikeNrun.dk. Ud over østrigerne deltager der en række øvrige udenlandske profiler. Plus de danske Par nr. 7, Michael Mørkøv/Lasse Norman, Par nr. 9 Jesper Mørkøv/Marc Hester og de danske mestre i parløb Casper Folsach/Frederik Rodenberg.

100 km parløbet præsenteres af Claus Dalsgaard a/s.

Share