Banerytternes Fond støtter udviklingen i banesporten

DSC_3237

Banerytternes Fond, som er en videreførelse af Banerytternes Understøttelsesforening under afvikling, har for nylig tiltænkt DBC med den årlige tildeling, som i år var på kr. 75.000 til navngivne projekter.
Blandt projekterne er der en personlig tildeling af et rejse- og materiellegat på kr. 5.000 til U19-rytteren Kristian Kaimer Eriksen, der sidste år var med til at vinde VM-sølv i 4000 meter holdforfølgelsesløb og som i vinter blev dansk U19 mester i 1000 meter på tid.

Ellers er der blevet tildelt legater til DBCs projekt for U23 temporyttere – herunder deltagelse i udenlandske UIV-Cups, til U19-ryttere i forbindelse med et internationalt stævne i Holland, samt til de to sprintere, William Rimkratt-Milkowski og Jakob Joensen, til såvel internationale stævner samt træningsophold på UCI’s World Track Center i Aigle, Schweiz.

Banerytternes Fonds bestyrelse består p.t. af Michel Lauersen, Svend Erik Hansen, Steen Hammel og Ole Kjeldsen.

DSC_3229