Information fra Parasport Danmark

Parasport Danmark ønsker i Danmark at skabe et nationalt cykle miljø for personer med en eller anden form for fysisk handicap. Dette cyklemiljø skal ikke stå alene, men være et ekstra tilbud til det lokale klubmiljø og de lokale cykleaktiviteter.

Parasport Danmark deltager i nationale og internationale løb med såvel elite- som bredde ryttere i flere forskellige klasser, og vi har som målsætning at øge antallet af ryttere som deltager ved DM, World Cups, VM og De Paralympiske Lege.

Ryttere der har lysten til at være en del af et udviklende cyklemiljø uanset om det er for at dyrke sit talent, eller ’bare’ fordi cykling er sjovt eller ønsket om gode oplevelser.

En para-rytter er en rytter med et fysisk handicap. Vær opmærksom på, at det er en lang række forholdsvis små funktionsnedsættelser, som giver mulighed for at være para-rytter, eksempelvis:

–  nedsat bevægelighed i leddene
–  reduceret muskelkraft
–  fejlstillinger i benene
–  spasticitet (let kan være nok)
–  manglende led, f.eks. nogle fingre, en hånd, fod eller arm/ben

Parasport Danmark deltager i DM-ugen i Grindsted fredag den 23. juni i såvel enkeltstart som landevejsløb.
Som para-rytter konkurreres der i klasser med andre, der har tilsvarende funktionsnedsættelse, hvilket gør at konkurrencen bliver ligeværdig. Dette betyder at en para-rytter skal ”klassificeres” af en ekspert inden man kan køre officielle løb.

Parasport Danmark tilbyder en gratis klassifikation fredag den 23. juni i forbindelse med DM i Grindsted. Landstræner i paracykling, Jesper Hvalsøe, vil bistå med information og rådgivning.
Klassificerede para-ryttere vil blive tilbudt at deltage i C1 løb i Prag i september.

For mere informationa kontakt: Bent Gaarsted, Idrætskonsulent Parasport Danmark på bga@parasport.dk.