Jakob Joensen udtaget til VM

18275065_1319020104853839_2799671502848242960_n

Danmarks Cykle Union har udtaget DBCs sprintertalent Jakob Joensen til årets U19 VM, der skal afvikles fra 23. til 27. august  i italienske Montichiari. Joensen skal køre både sprint og keirin.

”Jakob er bedre end nogensinde og sætter ny dansk U19-rekord på 200 meter, nærmest hver eneste gang han er i konkurrence. Hvor langt det kan bringe ham til U19-VM, er svært at sige, men det er tydeligt, at Jakob er kommet meget tættere på verdenstoppen sammenlignet med sidste års U19 VM i Aigle,” siger landstræneren. Thomas Dalsted.

Den øvrige danske U19 VM brup består af Julius Johansen, Kristian Kaimer, Mathias Larsen, Johan Price-Pejtersen og Matias Malmberg (alle Team Børkop Cykler – Carl Ras Roskilde Junior) samt Oliver Wulff (Team Pythonpro.com – VeloWear).