Rapport fra studietur til UCI Cycling Centre i Aigle, Schweiz

18275065_1319020104853839_2799671502848242960_n

Af Dion Åkerstrøm

DBC har i øjeblikket to unge talenter på den internationale cykelunions (UCI) sprinterskole i Aigle. Jakob Joensen, der er 2. års junior, har været der siden februar og William Rimkratt Milkowski, der er sidste års U23, har været der siden 1. juni. For Jakobs vedkommende forsætter opholdet frem til junior VM sidst i august, mens Williams ophold slutter i forbindelse med U23 EM i uge 29.

Forfatteren af denne artikel har netop været afsted på studietur til Aigle. Formålet med turen var, at jeg som træner skulle få inspiration til andre unge ryttere, som vi har kørende rundt i Ballerup Super Arena. Hvad er hemmeligheden, ved at Jakob på 4 mdr har forbedret den danske rekord hele 3 gange, og næsten gør det hver gang han stiller op ved et stævne?

På skolen er der pt. 5 ryttere. Foruden William og Jakob er der en rytter fra Taiwan, en fra Trinidad & Tobago samt bronzemedaljevinderen fra VM i keirin for kvinder, belgieren Nicky Degrendele. Disse ryttere danner sammen med BMX-ryttere og landevejsryttere fra andre nationer et elitemiljø. Det gør noget ved mentaliteten omkring træningssesionerne, at det hver dag er en konkurrence, hver eneste dag bliver træningen evalueret. Frokost og aftensmad foregår samlet, og der kan f.eks. blive set skævt til en, hvis der er et stykke chokolade på tallerkenen.

Mængden og træningssituationer er ikke så forskellig fra det, vi i forvejen arbejder med ude i Ballerup. I Aigle træner rytterne 2 gange om dagen mandag til fredag samt en gang lørdag og søndag. De har de 4-5 træningssessioner på banen, hvor der kun er 3 i Ballerup. Det gør at volumen og intensiteten af intervaller på en træning i Ballerup er større den enkelte dag. Men på ugebasis er det samme mængde. Rytterne har 3 styrketræninger om ugen i Aigle. Det kan vi sagtens få plads til i Ballerup, men så er ugen også brugt fuldt ud uden, at der så er taget højde for restitution og hvile.

På trænerkurser i Danmark støder man hele tiden på begrebet ”periodisering”. At man deler sæsonen op i delmål. Ideen er som sådan god nok, men det kan være hårdt for psyken hos atleter. Styrkeperioden på 2-3 måneder er hård for kroppen samtidig med, at resultaterne udebliver i den periode. Hos UCI bliver periodisering gemt væk. Der trænes tre begreber på en uge. Styrke, power og hurtighed.

På den måde får rytteren et mere stabilt niveau, og kan uden varsel blive sendt til et stævne og køre på sit vante niveau. Sådan som UCI har planlagt kvalifikationsmuligheder til World Cup og VM, er det nødvendigt at de mindre nationer er stabile sæsonen igennem. I lande som ikke har mange ryttere at vælge i mellem, kræves der, at rytteren har en stabil form hele sæsonen igennem. Når eller hvis man så rammer det absolutte verdenseliteniveau, så er snakken en helt anden, og så er det nødvendigt at toppe til f.eks. et OL eller VM.

De ryttere der er på ophold i Aigle er der af lyst. De ved, at det er sprintet der er deres force. Det gør, at træneren ikke på samme måde skal motivere rytterne til at vælge sprint. I Danmark skal jeg som træner konkurrere med enten landevejen eller 4 km holdløbet, som har VM- og OL succes. Der er kun plads til 4 mand i et holdløb samt 2-3 reserver. Der er mere plads til individualiteten i sprintet.

De kan ikke noget i Aigle, som ikke er muligt i Ballerup, men de har mere tid og flere penge til at få det ført ud i livet.

Studieturen var blandt andet finansieret med penge fra Team Ballerup.