Kurt Rasmussen fylder 80!

Kurt Rasmussen fylder 80!

Lørdag den 29. juli fylder Kurt Rasmussen 80 år.

Af Henrik ‘Rico’ Elmgreen

I 1968 blev en ung mand på blot 30 år ansat som sportsleder på Odense Cykle Bane. Fire år forinden havde han afsluttet sin karriere som en mere end habil banerytter, i en periode hvor der var mange om buddet – også i Odense. Han var bidt af parløb, og i slutningen af 1950’erne tog han om vinteren ofte turen til Forum for at køre med i amatørparløbene på Vinterbanen. Samme interesse, kombineret med lidt rejse- og eventyrlyst, fik ham til at tage et par sæsoner på de europæiske vinterbaner som løberdreng for Kay Werner og Palle Lykke i 6-dagesløbene.

Jeg har set ham køre i Forum og på Ordrupbanen, men det er først og fremmest som en dygtig og engageret sportsleder på Odensebanen, at jeg rigtig lærte ham at kende. Han var sportsleder i to omgange: 1968 til 1972 og igen 1980 – 1981. Sideløbende var hann free lance skribent for bl.a Fyens Stiftstidende og bladet Cykle Sport. I en periode var han UK-chef for de danske baneryttere.

Kurt er ikke så aktiv i cykelsportsmiljøet længere, men han følger stadig med i sporten, og den berømte fynske lune fornægter sig ikke. Han er en ægte fynbo i den allerbedste forstand og en god ven!

Share