To veltjente DBC-officials fylder 70 år

I denne weekend runder såvel John Pødenphant som Allan Rasmussen de 70 år. Begge har tjent DBC i en årrække som officials, og begge har de takket af indenfor de seneste 10 år.

John Pødenphant – som fylder 70 år lørdag 26. maj – var aktiv rytter på Ordrupbanen i midten af 1960’erne, og han kom relativt hurtigt efter aktiv karrieren ind som official på banen, hvor han var en fremtrædende løbskommissær ved DBCs stævner såvel i Ordrup som i Forum – og senere i Ballerup, ligesom han også hen ad vejen blev fast kommissær ved det københavnsk 6-dagesløb.

Allan Rasmussen runder 70 år søndag 27. maj, og som søn af daværende CK-Fix’s formand Kai Rasmussen kom unge Allan hurtigt fra aktiv til ledergerninger i cykelsporten. Allerede sidst i 1970’erne var Allan en kort overgang med i DBCs bestyrelse som landevejschef, men ellers var det først og fremmest som stævnespeaker på landevej og bane – ved utallige DBC-stævner i Ordrup og Forum samt flere prof. 6-dagesløb i Forum – at Allan slog sine folder. Løbskommissærarbejdet lå også meget Allan meget på sinde – hvor bl.a. cykelcross var hans hjerte nær, ligesom Allan var en engageret debattør på DCUs kongresser og årsmøder.

DBC ønsker John og Allan til lykke med de 70 år.
Ole Kjeldsen

Share