Børnecykling på banen – opstart

Sæsonen for børnecykling i Ballerup Super Arena er lige om hjørnet. I forhold til den først offentliggjorte plan for september måned er der nogle ændringer, og der cykles nu således:

U11 + U13 + U15 m/k 

Onsdag 17. september er AFLYST og  første gang bliver således onsdag 24. september kl. 19:00-21:00. På disse to tidspunkter kan man starte op og rulle sig i gang på banen på egen eller lejet banecykel – under ledelse af Simone Kratholm. Sæsontilmelding og evt. leje af cykel på de to dage i Arenaen kl. 17:00-18:00 for U11 og U13, og kl. 18:00-19:00 for U15. Klasseinddelt og udvidet banetræning finder først sted fra oktober måned.

Nye børn uden baneerfaring 

Helt nye børn, som er uden tilknytning til cykelsporten i forvejen, samt børn med cykellicens, der ikke i forvejen har prøvet banen, kan deltage i ugentlig banetræning på DBCs børnecykler hver tirsdag kl. 16.00-17:00. Klargøring fra kl. 15:30. Første gang dog tirsdag 30. september. Træningen ledes af Kim Ryan Hansen. Tilmelding til sæsonen kan ske forud til DBCs kontor eller på den første træningsdag. Børn med mindre rutine, der tidligere har kørt på dette hold, er velkommen til at fortsætte her igen i denne sæson.