Forhenværende DBC-bestyrelsesmedlem Henry Jørgensen er død

DBC har modtaget meddelelse om, at Henry Jørgensen er død i en alder af 90 år.

Henry Jørgensens interesse for cykelsporten havde han lige siden sine drengeår. Han kørte som juniorrytter på landevejen for ABC, hvor han blev mest vindende junior i Københavns-Distriktet i 1942. Året efter skiftede han til banecykling og blev mest vindende begynderrytter på Ordrupbanen i 1943. Hans aktive karriere sluttede i 1948.

Interessen for cykelsporten fortsatte, og fra 1956 blev han medlem DBCs bestyrelse frem til 1962, hvor han trådte fra, fordi han var blevet udnævnt til direktør for Falck i syd-øst Jylland og derfor flyttede til Vejle. Men medlemsskabet af DBC fortsatte Henry Jørgensen med, og det blev til en samlet medlemsperiode på 63 år. Og dengang kunne man først blive DBC-medlem efter at man var holdt op med at cykle som aktiv.