Daily Archives: 24. juni 2019

UCI laver store ændringer i banecykling

Den internationale cykelunion (UCI) har offentliggjort planer for store ændringer i opbygningen af sæsonen for banecykling. Planer der kan få stor betydning for banesportens fremtid.

Fra sæson 2020/2021 vil antallet af World Cup-afdelinger blive reduceret fra det nuværende seks til tre afdelinger. Disse afdelinger vil blive afviklet i periode fra juli til september. Desuden vil navnet blive UCI Track Cycling Nations Cup, og kun nationale teams vil kunne deltage.

UCI har desuden besluttet, at bane VM fra 2021 arrangeres i oktober som en finalen på Nations Cup løbsrækken. Tidligere har bane-VM været afviklet i marts.

Desuden skal indføres en ny løbsserie i et nyt format. Den første udgave af denne serie skal organiseres mellem november 2021 og februar 2022. Denne løbsserie får til formål at øge banecyklingens appel til tilskuere og sponsorer via et dynamisk og attraktivt format lavet perfekt til TV og tilskuere. Et format der skal være let at forstå og følge med i selv for nye tilskuere.

Flere informationer om dette format vil blive offentliggjort efter næste møde i UCIs Management Komite til september.