Monthly Archives: januar 2020

Imponerende stærkt felt til DBCs 3-dagesløb

Det er et imponerende stærkt felt verdens ældste cykelklub, DBC, kan præsentere til deres 3-dagesløb, der afvikles i Ballerup Super Arena den 7. til 9. februar.

18 par med ryttere fra syv forskellige nationer er med i herrernes elitefelt i det historiske første 3-dagesløb i Ballerup Super Arena.
På startlisten er både verdensstjerner som de nykårede World Cup vindere Yoeri Havik og Jan Van Schip, World Tour rytterne Casper Pedersen og Cess Pol, et stærkt hollandsk/polsk par bestående af Wim Stroetinga og Wojciech Pszczolarski, østrigerne Andreas Müller/Stefan Mastaller og naturligvis Par nr. 7 bestående af Michael Mørkøv og Oliver Wulff Frederiksen. Men også unge supertalenter som vinderne af U23 løbet ved Berlins 6-dagesløb, Frederik Egehus/Marcus Sander Hansen, kometerne Robin Skivild/Frederik Wandahl og de danske U19-mestre Carl Frederik Bevort/Adam Holm Jørgensen.

“Jeg mener helt klart, vi kan matche det felt, de kører med i 6-dagesløbet i Berlin. Vi har verdensklasseryttere og kæmpe talenter på startlisten”, lyder det fra DBCs sportschef Kenneth Røpke. “Vi er stolte over at kunne præsentere 18 stærke par. Det er et internationalt felt på højt niveau, og vi glæder os til tre dage med verdensklasse cykling”.

Dørene til DBCs 3-dagesløb i Ballerup Super Arena åbner fredag den 7. februar kl. 17. Der køres både et miniløb, et talentløb samt for herre og kvindeelite. Blandt weekendens højdepunkter kan nævne en handicapjagt over 75 km lørdag aften og en finalejagt over en time søndag. Desuden køres der Derny, omgang på tid og meget andet.

Se mere på DBC3dages.dk, hvorfra du også kan komme videre til billetsalget.

Herre elitefeltet til DBCs 3-dagesløb 2020:
1 Wim Stroetinga (NED)/Wojciech Pszczolarski (POL) præsenteret af Dansk Erhvervs Transport
2 Bartosz Rudyk/Damian Slawek (POL) præsenteret af Milwaukee
3 Andreas Müller/Stefan Mastaller (AUT) præsenteret af P.O. Nielsen
4 Julius Dominick/Felix Hapke (GER) præsenteret af Ryobi
5 Rasmus Bøgh Wallin/Tobias Mørch Kongsted (DEN) præsenteret af Sydbank
6 Frederik Egehus/Marcus Sander Hansen præsenteret af Flyt.dk
7 Oliver Wulff Frederiksen/Michael Mørkøv (DEN) præsenteret af Lundbæk & Hansen
8 Robin Skivild/Frederik Wandahl  (DEN) præsenteret af Rytger
9 Casper Pedersen (DEN)/Cess Pol (NED) præsenteret af Demin
10 Carl Frederik Bevort/Adam Holm Jørgensen (DEN) præsenteret af ADDRESS
11 Hans Pirus/Mortitz Augenstein (GER) præsenteret af Føtex
12 Arne Birkemose/Anders Fynbo (DEN) præsenteret af Løkkefonden
13 Yoeri Havik/Jan Van Schip (NED) præsenteret af Beckers Maling
14 Matthias van Beethoven (BEL)/Stephen Bradbury (GBR) præsenteret af Elverdal
15 Denis Rugovac/Ludek Lichnovsky (CZE) præsenteret af Njors
16 Marckus Njor/Benjamin Hertz (DEN) præsenteret af Claus Dalsgaard
17 Ludvig Anton Wacker/Tobias Aagaard Hansen præsenteret af Team Ballerup
18 Emil Schandorff/Nicolaj Mengel (DEN) præsenteret af prøv cykelbanen

Resultater fra stævne den 23. januar

Torsdag aften var DBC igen værter for et vellykket stævne.

Dagens højdepunkter var U19 DM parløb, som stortalenterne Adam Holm Jørgensen og Car-Frederik Bevort vandt. DBCs 10 km mesterskab blev vundet af Frederik Wandahl efter et medrivende cykelløb.

Tidligere på aftenen blev dagens første Dernypace heat blev vundet af Tobias Lund Andresen pacet af Frederik Schwartz. Andet heat blev vundet af Kasper Andersen pacet af Christian Nygaard. Tredje heat blev vundet af Tobias Aagaard pacet af Dan Schwartz. Aftenens pointløb for eliten blev vundet af Tobias Lund Andresen.

Foto: Jesper Skovbølle.

Se resultater fra stævnet den 23. januar på dette link.

Tidsskema og program for stævne den 23. januar

Torsdag den 23. januar afvikles sæsonens sidste ordinære DBC-stævne i Ballerup Super Arena. Nedenstående er tidsskema for dagen.

Aftenens program på dette link.

Tidsskema, den 23. januar 2020:

Kl. 17:00 Dørene åbner

Kl. 18:00 1. start, Pointløb, kat. C

Kl. 18:10 2. start, Udskillingsløb, kat. D

Kl. 18:20 3. start, U19 DM i parløb

Kl. 19:00 4. start, Udskilningsløb, kat. C

Kl. 19:10 Sejrscermoni U19 DM parløb

Kl. 19:20 5. start, Pointløb, elite

Kl. 19:40 6. start, Mini parløb

Kl. 20:00 7. start, Scratch, kat. D

Kl. 20:10 8. start, Derny, elite

Kl. 20:25 9. start, Handicap i meter, kat. C/D

Kl. 20:35 10. start, Derny, elite

Kl. 20:50 11. start, Parløb, kat. C/D

Kl. 21:15 12. start, DBCs 10 km mesterskab

Information om talentløbet ved DBCs 3-dagesløb

I forbindelse med DBCs 3-dagesløb i Ballerup Super Arena køres et talentløb. Dette løb er for U17-ryttere samt ryttere der normalt kører i kategori C og D ved normale DBC-stævner. Løbet køres som parløb over alle tre dage med et samlede klassement.

Pris for deltagelse i løbet er kr. 150,- Tilmelding foregår via DBCs normale tilmeldingssystem via cykelbanen-booking.dk.

Sprinterstjerne kommer til Ballerup med dansk holdkammerat

Når cykelklubben DBC den 7. til 9. februar afholder deres historiske første udgave af et nyt 3-dageskoncept, så bliver det med et super stærkt dansk/hollandsk par i feltet. Arrangørerne har nemlig fået lavet en aftale med de to Team Sunweb-ryttere Casper Pedersen og Cees Bol om deltagelse i løbet, der afvikles i Ballerup Super Arena.

Hollandske Cees Bol er kaldt den nye Marcel Kittel, da den 24-årige rytter har en stærk fysisk og en imponerende hurtighed til fælles med den tyske sprinter. Bol vandt sidste år den belgiske semiklassiker Nokere Korse foran store profiler som tyske Pascal Ackermann og belgiske Jasper Philipsen samt en etape i Tour of California, hvor han henviste Peter Sagan til andenpladsen. Desuden er det blevet til etapesejr i Tour of Norway og en femteplads i udgave nr. 104 af Kampioenschap van Vlaanderen.

Casper Pedersen er tidligere U19 verdensmester i omnium, har vundet EM sølv i parløb, vundet Mini 6-dagesløbet i Ballerup, har kørt flere professionelle 6-dagesløb, og var i en periode en markant del af det danske banelandsholdet. Efter sejren ved U23 EM på landevej i Herning i 2017 har Casper Pedersen primært haft fokus på vejen, men nu har DBC fået overtalt den 23-årige rytter til et comeback på banen.

“Jeg har savnet banen, og glæder mig helt vildt til at gøre comeback i Ballerup. DBCs 3-dagesløb passer heldigvis rigtigt godt ind i mit løbsprogram, så jeg ser frem til tre dage med fedt cykelløb og forhåbentlig super god stemning i arenaen”, lyder det fra Casper Pedersen. “Det bliver fedt at komme til Danmark med Casper. Jeg glæder mig til at køre på banen i Ballerup og forhåbentlig kan vi levere en god indsats på Caspers gamle hjemmebane”, uddyber Cees Bol.

DBCs 3-dagesløb bliver det første af sin slags i Ballerup Super Arena. Der skal køres for herre- og kvindeelite, et talentløb, for sprintere og et miniløb. Tre dage med cykelløb i verdensklasse.

Læs mere om DBC 3-dagesløb og køb billetter via www.dbc3dages.dk

Ændring i træningstiderne

På grund af DCU-landsholdstræning samt basket ligakamp er der ændringer i de faste træningstider mandag 13. og tirsdag 14. januar samt total aflysning onsdag 15. januar. Se nærmere på træningsplanen på http://cykelbanen.dk/?page_id=542

Propositioner til DBCs stævne torsdag den 23. januar

DBC præsentere DM i parløb for Herre U19 og DBC 10 km mesterskab

Tilmeldingsfrist senest søndag den 19. januar Kl. 15:00

Stævnet er åbent for herre og dame elite, U19, U17 samt B og C rytter under 35 år. Licens er et krav.

Prisen for deltagelse i stævnet er kr. 100,- inkl. betaling til DCUs genopretningsfond.

Tilmelding til DM i parløb for U19. Ryttere der ønske at kører DM i parløb skal tilmelde sig på mail til Sportslederen @cykelbanen.dk

Rytter skal tilmelde sig parvis, med oplysninger om navn og UCI kode.

Tilmeldingen foregår via www.cykelbanen-booking.dk.

Husk at tilmelding til parløbsdiscipliner foregår i tilmeldingssystemet, hvor man tilmelder sig med sin makker. Dette kræver at ens makker ER oprettet i tilmeldingssystemet, Husk af begge rytter skal accepter hinanden.

Alle ryttere skal melde sig til nummerudleveringen senest 20 min. før 1. start – og her skal indbetale kr. 100,- kontant for rygnummer til sæsonen.

Der køres i følgende kategorier:

A – Åben for elite, og landsholds U19 ryttere
B – Øvrige seniorer, øvrige U19 ryttere og landsholds U17 ryttere
C – Øvrige, U17, damer
D – Øvrige, U17, damer
S – Sprinterbetonet løb, åben for alle

Løbene er opdelt i kategorierne A-B-C-D-S, og rytterne er placeret i de enkelte kategorier ud fra niveau, resultater, samt sportslederens, landstrænerne, kraftcentertræner og DBC træneres vurdering.

Da stævnene ikke er opdelt i aldersklasser, men i kategorier, må der køres med pladehjul i alle kategorier.

I kategorien C og D, er der en max gearing på 50 x 15.

Alle på inderkredsen skal bære adgangskort!

Ved stævner er det som udgangspunkt tilladt for hver enkelt klub at stille med kun 3 trænere/hjælpere på inderkredsen. Det er op til klubberne at udpege de pågældende hjælper/træner.

Trænere/hjælpere bedes iklæde sig klubtrikot.

Ved DM stævner vil det være mulig for hver enkelt par og rytter at have en personlig træner/hjælper

Kort til adgang på stævnerne, kan afhentes på kontoret på løbsdagen.

Der vil være adgangs kontrol!

Øvrige personer herunder forældre og familie henvises til tilskuerpladserne.

OBS! I vores tilmeldingssystem er det også muligt at forhåndsbestille en pastasalat til blot kr. 30,-

Par nr. 7 til DBCs 3-dagesløb er på plads

Når Danmarks ældste og største cykelklub, DBC, den 7. til 9. februar afholder historiens første 3-dagsløb i Ballerup Super Arena bliver det med rutinerede Michael Mørkøv samt unge og talentfulde Oliver Wulff Frederiksen som par nr. 7. Parret bliver præsenteret af Lundbæk & Hansen Bygningsforbedring a/s.

“Fantastisk initiativ af DBC med dette nye 3-dagesløb. Jeg håber virkelig at mange tilskuere kommer og bakker op omkring det, og glæder mig til igen at køre sammen med Michael i en forhåbentlig fyldt cykelarena. Kom ud og støt os”, forklarer Oliver Wulff Frederiksen med henvisning til at de to sidste år kørte som par nr. 7 i det københavnske 6-dagesløb.

“Oliver havde en fantastisk debut som en del af par nr. 7 ved 6-dagesløbet sidste år. Derfor ser jeg frem til at genoptage vores makkerskab ved DBCs nye 3-dagesløb til februar i Ballerup Super Arena. 6-dagesløbet har de senest år været et stort tilløbsstykke, og jeg håber at vores trofaste publikum også vil støtte op om denne nye model. Jeg kan i hvert fald garantere at jeg vil levere mit ypperste for at give publikum den oplevelse de kommer for at få”, lyder det fra Michael Mørkøv, der uddyber: “Jeg er imponeret over at en klub som DBC med så kort varsel tog handsken op, og har kunne stable dette løb på benene, takket være højt engageret medlemmer og klubbens trofaste sponsore”

Et stærkt dansk par nr. 7 har været en tradition i danske parløb siden Kay Werner skabte begrebet i 1953. Denne tradition fortsætter nu ved DBCs 3-dagesløb.

DBCs nye 3-dagesløb skal køres for herre- og kvindeelite plus et talentløb, et miniløb samt for sprintere. Tre dage med cykelløb i verdensklasse i Danmarks største cykelarena.

Stævnets officielle website er www.dbc3dages.dk. Billetter sælges via www.billetsalg.dk.