Ny bane & landevejsrytter

Banecykling bliver hele tiden mere populært. Hos DBC Ballerup arbejder vi for at fremme sporten, og for at tilbyde de bedste forhold for dem, der ønsker at dyrke bane/ landevejscykling.

Banecykling bliver hele tiden mere populært. Hos DBC arbejder vi for at fremme sporten, og for at tilbyde de bedste forhold for dem, der ønsker at dyrke banecykling.

DBC  Ballerup arrangerer over vinteren en række baneevents i Ballerup Super Arena.

Hvordan bliver jeg banerytter i Ballerup Super Arena?

Læs her om nogle af de spørgsmål, der kan dukke op, når børn, unge og voksne gerne vil dyrke banecykelsport i Ballerup Super Arena.

Medlemskab af DBC Ballerup

Henvend dig til DBC på mail dbc@cykelbanen.dk eller tlf 31540188

Et års kontingent koster:

Kr. 1500,- for seniorer

Kr. 1300,- for junior/ungdom

Kr. 1000,- for drenge/piger ryttere.

Kr. 1000,- kun landevej med licens

Kr. 500,- kun landevej motion

For dette beløb får du bla. fri adgang til at deltage i DBC’ banetræning, adgang til vores klubaftener, adgangskort + ledsagerkort til DBC stævner i Arenaen og meget mere.

Licens 2023 er gratis for klasserne U11, U13, U15

Sæsonstart

Under 29 år

Banesæsonen starter i slutningen af september/starten af oktober. Ryttere uden baneerfaring har mulighed for at komme til intromøde her, hvorefter der er mulighed for at køre et par introtræninger. Datoer følger.

Hvornår foregår træningen?

Der er banetræning både sommer og vinter (dog med enkelte pauser).

Der udarbejdes trænings/aktivitetskalender for nogle måneder ad gangen, og der vil altid være trænere til stede de annoncerede dage.

Trænerne planlægger træningen ud fra hensyn til rytternes niveau og planer. Man skal ikke tilmelde sig eller melde fra træningen. De annoncerede dage er der træning, og der trænes med de ryttere, der kommer den pågældende dag – med mindre andet meddeles.

Hvad kræves der for at kunne køre cykelløb?

For at kunne deltage i cykelløb (både bane og landevej), skal man være medlem af en cykelklub under Danmarks Cykel Union (DCU) og søge licens, som gælder et år ad gangen (kalenderår). En DCU licens gælder til både bane og landevejsløb. Det kan som overnævnte godt være hos DBC, men kan også være hvilken som helst anden klub under DCU at man søger sin DCU licens.

Hvilken cykel skal man køre på?

Hvis man skal træne eller køre cykelløb på bane, har man behov for en banecykel. I alle drenge/pige klasser er der gearbegrænsning – for at ”skåne” rytterne til de er udvoksede.

Drenge/pigelederne og trænerne kan være behjælpelig med at finde frem til den korrekte gearing.

Kan man låne/leje en banecykel?

I DBC har vi et begrænset antal lånecykler til rådighed til både voksne og børneafdelingen. 

Skal jeg skifte cykelklub?

Nej, du kan sagtens forsætte med at være medlem og evt. have af licens for din nuværende klub (hvis du er medlem af en klub) og så samtidig også være medlem af DBC Ballerup. Hovedparten af vore ryttere er medlem af landevejsklubber som; ABC, DCR, KCK, VFC, e.t.c.. Er du ikke medlem af en klub, er du selvfølgelig velkommen til at starte med at blive medlem hos DBC Ballerup.

Hvad koster en banecykel?  

Der afhænger meget af mærke og udstyr, og en ny banecykel er selvfølgelig dyrere end en brugt.Typisk koster en ny banecykel fra kr. 8.000,- og opefter afh. Af udstyr m.m.. Spørg træneren for at få vejledning om køb af den rigtige cykel. Børn og ungdom vokser hurtigt fra deres cykler, og det anbefales derfor at kigge efter brugte cykler/alt. leje cykler i de år, hvor rytterne vokser meget.

Hvor kan jeg henvende mig, hvis jeg har flere spørgsmål?

Du kan sende en mail til dbc@cykelbanen.dk eller ringe på telefon 31540188. Endvidere har DBC kontor i Ballerup Super Arena. Åbningstider kan ses på forsiden i venstre kolonne.

Landevejsrytter i DBC Ballerup

DBC Ballerup har fællestræning forår/sommer/efterår. Dette foregår fra Ballerup Super Arena.

Se træningstider under  kolonnen landevejstræning 

DBC Ballerup råder over landevejscykel til  børneklasserne U11, U13, U15 & U17, samt hjelm og cykelsko

Share