Propositioner: Åbningsstævne torsdag d. 13. oktober 2016

Torsdag d. 13. oktober kl 18:30 afholdes sæsonens første stævne i Ballerup Super Arena.

Aftenens hovedbegivenhed er 20 km EM-Derny optakt!

Tilmelding foregår via www.cykelbanen-booking.dk – Er du ikke oprettet skal du hurtigst muligt gøre dette. Systemet er blevet nulstillet, så selvom man sidste år var oprettet, skal man oprette sig på ny. NB: Når du har oprettet din profil kan der gå op til 2 hverdage før end den er aktiveret. Ved tilmelding tilmeldes rytteren til samtlige løb i sin respektive klasse, hvorefter sportsledelsen sammensætter stævneprogrammet.

Husk at tilmelding til parløbsdiscipliner foregår i tilmeldingssystemet hvor man tilmelder sig med sin makker. Hvis man ikke tilmelder sig med en makker, sammensætter sportslederen parrene. Dette kræver at ens makker ER oprettet i tilmeldingssystemet og godkender sin makkers forespørgsel, så sørg for dette!

Tilmeldingsfrist senest søndag d. 9. oktober kl 12.

Prisen for deltagelse i stævnet er 75,- kr. Der er ingen eftertilmelding på stævnedagen

Alle ryttere skal melde sig til nummerudleveringen senest 20 min. før 1. start – og her skal indbetale 100,- kr kontant for rygnummer til sæsonen.

Stævnet er åbent for u17, u19, A, B, C, D og dameryttere. Licens er et krav.

Der køres i følgende klasser:

A – Åben for elite, og landsholds U-19 ryttere

B – Øvrige seniorer, øvrige U-19 ryttere og landsholds U-17 ryttere

C – Øvrige U-17

D – Damer

Der køres følgende løb:

EM Derny optakt 20 km

Parløb for klasse A

Parløb for øvrige

Derudover køres almindelige løb efter sportslederens valg.

Alle på inderkredsen skal bære adgangskort!

Rytterne får udleveret deres kort sammen med deres rygnummer.

Ved fremtidige stævner er det som udgangspunkt tilladt for hver enkelt klub at stille med kun 3 trænere/hjælpere på inderkredsen. Det er op til klubberne at udpege de pågældende hjælpere/trænere. Adgangskort udleveres på DBCs kontor på stævnedagen mellem kl 17 og kl 18.

Trænere/hjælpere bedes iklæde sig klubtrikot.

Der vil være adgangs kontrol !

Øvrige personer herunder forældre og familie henvises til tilskuerpladserne.

Share