Nytårsstævnet i Ballerup Super Arena sendes live på EuroSport

Nu får danskerne en unik mulighed for at følge dansk banecykling live på TV

Fredagens Nytårsstævne med blandt andet 100 km internationalt parløb i Ballerup Super Arena vil kunne følges live på EuroSport 2 og EuroSport player.

Ikke mange danske sportsbegivenheder sendes live på Eurosport. Men det gør DBCs Nytårsstævne fredag i Ballerup Super Arena.

Eurosport sender hele stævnet med start kl. 17:30, og det er med cykeleksperterne Brian Holm, Thomas Bay og René Wenzel som kommentatorer.

En helt unik mulighed for at se dansk banecykling på TV. Lige fra U17-ryttere til de bedste af slagsen Danmark råder over.