DBC afholder igen unikt cykelløb for børn

DBC afholder igen unikt cykelløb for børn

I 2018 havde DBC stor succes med at afvikle et Medaljeløb, i regi af Danmarks Cykle Union, for børn og unge. Denne succes gentages i 2019 den 4. september.

Det unikke ved DBC Medaljeløb er at der er start og mål inde i Danmarks største cykelvelodrome, Ballerup Super Arena. Ruten er rundt om Arenaen.

Medaljeløb er en god tradition i dansk cykelsport, og har været fundamentet for karrierestart for rigtig mange gode cykelryttere. Det er den oplagte måde for børn og unge at få en introduktion til cykelsporten. Man behøver endda ikke have en racercykel for at deltage. Mange kører på en normal cykel. Dog er det påkrævet at alle kører med cykelhjelm.

Der er medaljer til alle deltagere.

DBC søger til dagen både en eventsponsor, men også rigtig mange frivillige hjælpere. Henvendelse om dette og tilmelding af rytter til dbc@cykelbanen.dk. Deltagere skal angive navn og fødselsår. Der køre i fem forskellige klasser fordelt på alder.

Share