Spektakulært løb for alle børn vender tilbage

Spektakulært løb for alle børn vender tilbage

Sidste efterår afviklede Danmarks ældste cykelklub, DBC, et meget succesfuldt Medaljeløb for alle børn og unge. Løbet var spektakulært, da der var start og mål inde i Ballerup Super Arena, og ruten gik rundt om Danmarks største cykelarena. Dette tiltrak rekordmange børn og unge, og der blev tale om et succesfuldt arrangement, der også gav klubben en række nye unge medlemmer. DBC gentager successen ved at afvikle Medaljeløb efter samme koncert den 4. september i år. Alle børn mellem 7 og 18 år kan deltage, og alle får en medalje fra Danmarks Cykle Union samt en introduktion til cykelsporten. Der køres fra kl. 18:00 om aftenen opdelt i aldersklasser, og deltagerne behøver endda ikke have en racercykel for at deltage. Mange kører på en normal cykel. Dog er det påkrævet at alle kører med cykelhjelm. Tilmelding til dbc@cykelbanen.dk. Husk at angive navn og fødselsår. DBC søger desuden en række frivillige til at hjælpe på dagen. Tilmeld dig også på dbc@cykelbanen.dk.
Share