En stolt DBC-formand siger godt nytår

En stolt DBC-formand siger godt nytår

Kære Bestyrelse, kære Medlemmer,

Hvor er jeg stolt over at stå i spidsen for vores klub. DBC er Danmarks største og ældste cykelklub. Og så er det en klub, der udviser et imponerende teamwork. Vi lavede den 28. december i fællesskab et verdensklassestævne. Et cykelstævne der efter mig mening ikke er set større eller bedre i Danmark i nyere tid. Der var tæt på 3000 tilskuere i Ballerup Super Arena og stemningen samt cykelløbet var fantastisk.

Et kæmpe tak til alle jer der bidrog. Uden jer ikke noget stævne. Så enkelt er det.

Men vi må aldrig sove på laurbærrene. Vi skal vise cykelDanmark at vi som klub kan løfte opgaven med et brag af et 3-dagesløb den 7. til 9. februar.

Så kære medlemmer: Gør jer klar. Vi skal bruge masser af hjælp til dette store event. Og husk hver en krone af overskuddet går direkte i vores klubkasse.

Kender du en virksomhed, der vil være sponsor til vores 3-dages løb, så lad os vide det. Skriv til dbc@cykelbanen.dk. Alt information om løbet findes på www.dbc3dages.dk.

Rigtig godt Nytår. Vi glæder os til 2020.

Bjarne Kratholm, formand for Danmarks ældste, største og bedste cykelklub – DBC #banecyklingensvugge

PS! Mange spørger. Og til 3-dagesløbet giver DBCs medlemskort adgang til første dag. Resten af dagene skal der købes billetter via www.billetsalg.dk.

Share