Yderligere 3 stærke Dame Elite par klar til nytår

Yderligere 3 stærke Dame Elite par klar til nytår

RYTGER køl og frys præsenterer Dame Elite feltet til DBC Ballerups nytårsstævne den 28. dec. 
 Wilma Aintila & Astrid B. Sørensen er klar i par nr. 3
Med Astrids vanlige makker i par nr. 1, har løbsledelsen været nød til at hente en utrolig stærk udlænding ind i form af Wilma Aintila. Wilma kører til daglig på Lotto – DSTNY holdet, og har med stærk kørsel i DBC’s 3-dagesløb fået chancen igen til nytårsløbet.
Astrid udtaler; Jeg glæder mig til at køre med Wilma, og se om vi kan nå podiet sammen.
Par nr. 4 bliver med Amalie W. Olsen/Francesca Selva
Par nr. 4 er velkendte i Ballerup, Amalie og Francesca har kørt sammen i flere år, og kender hinanden særdeles godt. Som par har de kørt DBC’s 3-dagesløb sammen i 20, 21, og 22 men var desværre forhindret i 2023, da de var inviteret til UCI Track Champions league, hvilket kun underbygger deres høje klasse.
Amalie og Francesca er altid en udfordring for top-parrene, og ender ofte på podiet.
Par nr. 5: Tusnelda Svanholmer/Nora Tveit
Tusnelda Svanholmer har trådt sine barnesko i Ballerup Super Arena og har under 3-dageløbet i 2023 fundet et rigtig godt samarbejde med norske Nora Tveit.
De kommer alle til at udfordre 7èrne med Amalie Dideriksen og Michelle Andres, Ellen Klinge og Ida Krum samt Anna Hansen og Ida Fialla.
Husk at købe dine billetter her: Nytårsbillet
Foto: Jesper Skovbølle
Share