Lørdagens stævne blev vellykket Se resultater

Lørdagens tredje stævne i sæsonen blev endnu et vellykket DBC-stævne. Der blev kørt med både et formiddags- og eftermiddagsprogram.

Om formiddag var de helt unge U11, U13 og U15-ryttere i aktion. Blandt andet blev parløbet suverænt vundet af Aksel Larsen og Noah Andersen. Desuden blev kørt et sprinteromnuim. Her blev det suveræn samlede sejr til Oskar Winkler. Winkler havde bedste tid i 200 meter på tid med 11.10 sekunder. Winkler vandt også udskilningen og keirin. Og det afsluttende sprint slog han forholdvis sikkert Christoffer Ebert, der også sluttede på den samlede andenplads. Nr. tre blev Sebastian Poulsen og nr. fire Jens Chr. Dich.

Om eftermiddagen var det blandt andet tid til anden udgave af Andreas Byskov Sarbos Mindeløb. Der blev kørt et pointløb over 100 omgange. Andreas Kron, der fortsat kører for Riwal Securitas, men næste år skifter til Lotto Soudal, erobrede blandt andet to omgange undervejs og vandt foran Frederik Wandahl og Rasmus Bøgh Wallin. Efterfølgende overrakte Andreas Byskov Sarbos mor, Stine, vandrepokalen til Andreas Kron.

Dagens to 5 km løb med føring af Dernypace de første 4 km blev vundet af henholdsvis Frederik Wandahl foran Andreas Stokbro samt af Mathias E. Larsen foran Andreas Kron og Philip Mathiesen.

Parløbet for de unge blev suverænt vundet af dagens Par nr. 7 Conrad Haugsted og Theodor Storm.

Dagen blev afsluttes med et parløb for elite. Her blev det dagens par nr. 1, Philip Mathiesen/Carl-Frederik Bevort, der triumferede. Der blev kørt over 120 omgange. 1’erne var de første til at komme rundt og erobre en omgang og dermed 20 point.

Siden kom også par nr. 6, Marcus Sander Hansen/Mathias e. Larsen rundt og vandt en omgang. Afgørelsen blev tæt blandt de to par, men Philip Mathiesen afgjorde det ved at vinde sidste spurt.

Mathiesen/Bevort vandt samlet med 59 point. Mathias E. Larsen/Marcus Sander Hansen endte på 50 point og Mads Andersen/Frederik Bjørn Andersen 25 point samt Andreas Kron/Andreas Stokbro på 24 point.

Resultater fra lørdagens DBC stævne på dette link.