Super Cup & alm løbsprogram den 15. oktober. Husk at få dig tilmeldt

Super Cup & alm løbsprogram den 15. oktober. Husk at få dig tilmeldt

Super Cup og almindeligt løbsprogram

Tilmeldingsfrist: Søndag den 9. oktober 2022 kl. 23:59

Stævnet er åbent for ryttere med licens (Licens er et krav) for følgende klasser:

Elite, U19, U17, masters, U15, U13, U11 og tilsvarende dame klasser

.Der bliver afviklet 3. afdeling (ud af i alt 6) af den ny landsdækkende SUPER CUP for teams eller klubhold, samt for andre baneløb i flere discipliner incl.parløb for forskellige klasser –  under forudsætning af tilstrækkeligt antal tilmeldte par.

SUPER CUP’en 3. afdeling er kun for rene teams eller klubhold (2 ryttere på hvert hold), og dagens discipliner bliver Par-pointsløb, scratch, udskilningsløb og Parløb. Dagens indkørte matchpoints lægges til stillingen efter de 2 første afdelinger, som er afviklet på Aarhusbanen i sommer.  Det vil sige at teams/klubhold der har deltaget i sommer viderefører deres points, medens nye hold der starter op her ifm 3. afdeling starter med 0 point.

SUPER CUP køres også for dameklassen – såfremt et acceptabelt antal deltagere tilmelder sig. Her konkurreres individuelt over 3 discipliner, scratch, udskilningsløb og pointsløb.

Ind i mellem ovenstående discipliner køres der almindelige baneløb for andre tilmeldte ryttere, hvor rytterne er inddelt i følgende kategorier: Klasse A – som er åben for elite og landsholds U19 ryttere. Klasse B – som er åben øvrige seniorer, masters og øvrige U19 ryttere.  Klasse C – som er åben for U17-Kraftcenterryttere og damer.  Klasse D – som er åben for Øvrige U17 ryttere og damer.  Løbene er opdelt i kategorierne A-B-C-D, og rytterne er indplaceret i de enkelte kategorier ud fra niveau og resultater, samt sportslederens, kraftcentertrænerne og DBC-trænernes vurdering. Da stævnerne ikke er opdelt i aldersklasser, men i kategorier, må der køres med pladehjul i alle kategorier.

I kategorien C og D er der en max. gearing herrer 50 x 15 og damer 51 x 15.

Tilmelding foregår via DCUs tilmeldingssystem på www.cyklingdanmark.dk . Klik her videre på Kalender.  Startgebyr kr. 100,- for Elite, Masters, U19 og U17 samt kr. 50 for U15, U13 og U11.

Hold – såvel gamle som nye, der skal deltage i SUPER CUP – bedes tilmelde sig med navn på hold og rytterne til dbc@cykelbanen.dk  (et hold kan godt udskifte navne på deres ryttere inden start).  SUPER CUP-holdene kører i deres team- eller klubtøj, og rygnummer udleveres i nummerudleveringen.  Deltagere i SUPER CUP for dameklassen tilmelder sig blot gennem tilmeldingssystemet (alle dagens dameryttere betragtes som deltagere).

Andre deltagere kører med et fast sæson rygnummer, som man får udleveret i nummerudleveringen.

Mødetid i nummerudleveringen er senest 30 min. før første start.

Tilmelding til parløbsdiscipliner foregår i tilmeldingssystemet, hvor man tilmelder sig angiver navn på sin makker.

Share