Kamp om Ol pladserne til DBC Ballerups 3 dages løb

Kamp om Ol pladserne til DBC Ballerups 3 dages løb

Lasse Norman Leth & Theodor Storm i par nr. 9 til DBC Ballerups 3 dages løb, som køres fra den 9. til 11. november. Siger man DET (Dansk erhvervstransport), siger man også par nr. 9.

Jan Kreutzfeldt, Direktør i DET har været med alle årerne i DBC Ballerup i par nr. 9. Vi er rigtig glade for at kunne støtte op om DBC Ballerups 3 dages løb og glæder os til 3 gode dage, men masser af godt cykelløb og netværk i Ballerup Super Arena.

Kampen om de vigtige OL pladser til Paris 2024 er allerede godt i gang. Når den 4. udgave af DBC Ballerups 3 dages løb afvikles i  november måned, bliver det med Lasse Norman Leth og Theodor Storm, som vil gå efter sejren og de vigtige point frem mod OL.

Det er fantastisk, at vi i DBC  Ballerup kan præsenterer verdensstjerner fra den absolut øverste hylde og tilmed fra vores eget lille land. Lasse kommer med et frisk Verdensmesterskab i holdtidskørsel og er pt i rigtig god form. Lasse skal køre sammen med vores helt unge Theodor Storm, som har været fast inventar i Ballerup Super Arena, siden han var helt lille. Jeg glæder mig rigtig meget til at se de to udfordre par nr. 7 med Michael Mørkøv og Niklas Larsen siger formand Bjarne Kratholm.

Lasse Norman Leth startede med OL guld i London blot 20 år gammel og har i dag 5 Ol medaljer. Derudover 2 verdensmesterskaber i parløb med Michael Mørkøv og  flere mesterskaber i forskellige discipliner. Lasse skal køre med den blot 18 årige Theodor Storm, som til dagligt kører for Team NPV-Carl Ras Roskilde Junior. Theodor Storm fik sine første DM titler på både landevej og bane i en alder af blot 10 år. Og siden hen, har han ikke set sig tilbage. Et hav af div medaljer til DM og EM.

Jeg glæder mig utrolig meget til at køre 3 dages løbet i Ballerup Super Arena sammen med Lasse. Kører i par nr. 9 med en så erfaren herre. Jeg er sikker på, at det kommer til at give meget læring, som jeg kan  bruge videre i min karriere. Og selvfølgelig kører fedt ræs i 3 dage, med masser af mennesker i Ballerup Super Arena siger Theodor Storm.

Få købt din billet til 3 dages løbet her

Husk børn under 12 år har gratis adgang til stævnet.

Foto: Jesper Skovbølle

Share