Matias Malmberg & Aaron Gate i par nummer 3 – præsenteret af P.O.Nielsen.
Det danske talent Matias Malmberg fuldender par nummer 3, hvor han skal danne par med ingen ringere end verdensmesteren i pointløb Aaron Gate fra New Zealand.
Verdensmester Aaron Gate får selskab af danske Matias Malmberg, når 3 dages løbet afvikles fra den 9-11. november.
Mathias Malmberg har tidligere været en del af både 3 dages løbet og det tidligere 6 Dages løb i Ballerup Super Arena – og generelt er det med god erfaring fra banen, at den 23-årige dansker træder ind i par nummer 3 med Aaron Gate, hvis meritter fra banen også taler sit tydelige sprog med blandt andet en VM-titel i pointløb.
Malmberg har i mange år kørt på banen, hvor han blandt andet har været en del af banelandsholdet. Her var han blandt andet med til at sikre EM-guld i 4000 meter holdforfølgelse i 2021. Ved samme stævne blev danskeren U23-Europamester i omnium på de skrå træbjælker.
Der er derfor ingen tvivl om, at det er en stærk makker, som newzealandske Aaron Gate får til 3 Dages løbet.
Mathias Malmberg glæder sig til at køre med Aaron Gate og ikke mindst at være en del af 3 dages løbet endnu engang i Ballerup Super Arena.
Til daglig kører Matias Malmberg for det Tyske UCI-Continentalholdet Maloja Pushbiker, som han skiftede til fra det danske Kontinentalhold ColoQuick Cycling.
Køb din billet her – Sidste chance for Early Bird: https://www.billetsalg.dk/dbc
Børn under 12 har gratis adgang.
Foto: Jesper Skovbølle