Par nr. 9 ved 3-dagesløbet i Ballerup præsenteres af Dansk Erhvervs Transport

Par nr. 9 ved 3-dagesløbet i Ballerup præsenteres af Dansk Erhvervs Transport

Den 13. til 15. november afvikles sjette afdeling af DBC Ballerups 3-dagesløb i Ballerup Super Arena. Husk at få købt din billet via Billetsalg.dk ApS.

Som traditionen byder er Par nr. 9 udset som førsteudfordrer til det klassiske Par nr. 7.

I årets udgave bliver det den super formstærke Niklas Larsen og det unge stortalent Theodor Storm, der skal køre med 9-tallet på ryggen.

Parret bliver sponsoreret af virksomheden Dansk Erhverv Transport. “Vi er super stolte af at igen at være sponsorer for Par nr. 9 som er en institution i dansk banecykling. Det er et super stærkt par, som jeg helt sikkert forventer vil køre med om sejren”, forklarer Jan Kreutzfeldt fra Dansk Erhvervs Transport.

Par nr. 9 blev et begreb i 6-dagesløbene i Forum i 1980’erne med blandt andre Kim G. Svendsen i trøjen. Begrebet blev for alvor udbygget som koncept af primært Marc Hester ved 6-dagesløbene i Ballerup.

Årets Par nr. 7 består i øvrigt af Tobias Aagaard og Lasse Norman Leth.

Tekst: Kenneth Møller Kristensen

Foto: Jesper Skovbølle