Propositioner torsdag d. 23. oktober

Torsdag d. 23. oktober afholdes sæsonens 2. stævne i Ballerup Super Arena. Stævnet er åbent for u17, u19, elite, seniorer og dameryttere. Der køres i følgende klasser:

A – Åben for elite og udvalgte u19

B – Åben for U19, seniorer og udvalgte damer

UNG  – Åben for U17 og udvalgte damer

Ved aftenens stævne køres også en særlig dameklasse for damer uden konkurrenceerfaring (Licens påkrævet)

Tilmeldingsfrist senest torsdag d. 16. oktober. Prisen for deltagelse i stævnet er 75,-kr. Eftertilmelding kun på dagen. Pris 150 kr.

Der køres følgende:

4000 m holdforfølgelsesløb præsenteret af Claus Dalgaard A/S for rene klubhold eller teams. De 4 bedste hold i tidskørslen kvalificerer sig til finalen d. 27. november 2014. På finaledagen køres følgende: Nummer 1. og 2. fra tidskørslen mødes i finale om placeringen 1. og 2. Nummer 3. og 4. fra tidskørslen mødes i finale om placeringen 3 og 4. Alle ryttere skal tilmeldes enkeltvis via www.cykelbanen-booking.dk. Herefter sendes ønsket holdopstilling til dbc@cykelbanen.dk

Derudover køres almindelige løb efter sportslederens valg parløb over ca. 15 km for U-17, samt parløb over 30 km for elite, juniorer, m.fl.

Husk at tilmelding til parløb foregår i tilmeldingssystemet, hvor man tilmelder sig med sin makker. Hvis man ikke tilmelder sig med en makker, sammensætter sportslederen parrene.

Max gear i de løb, hvor kun årgang 1998, 1999 samt evt 2000 deltager, er 51×16 eller 48×15 eller tilsvarende.

Alle ryttere skal melde sig til nummerudleveringen senest 40 min. før 1. start. Er det første gang man deltager i stævne i indeværende sæson, skal der ved stævnet indbetales 100 kr. kontant i depositum for rygnumme. Rygnummeret skal afleveres senest 14 dage efter sidste stævne i foråret 2015 ellers vil depositummet bortfalde.

Tilmelding og betaling foregår elektronisk via www.cykelbanen-booking.dk

Har du ikke brugerprofil, skal du oprette dig. Herefter vil din brugerprofil blive aktiveret indenfor 24 timer.

Ryttere som er aktiveret kan tilmelde sig i systemet til stævnerne. Ved tilmelding tilmeldes rytteren til samtlige løb i sin respektive klasse, hvorefter sportsledelsen sammensætter stævneprogrammet.

Ret til ændringer forbeholdes

 

Share