Verdens og Europamester i par nr. 3

Verdens og Europamester i par nr. 3

Matias Malmberg og Tobias Aagaard Hansen til start i DBC Ballerups 7.ende udgave af 3-dages løbet.

Fra den 12. til 14. november køres det traditionsrige 3-dages løb i Ballerup Super Arena. Det bliver med verdensmester Tobias Aagaard Hansen og europamester Matias Malmberg i det klassiske par nr. 3, som altid præsenteret af P.O. Nielsen. De stiller begge til start med den ene formål, at vinde samlet efter de 3 dage. De kommer begge ud af en solid landevejssæson og begge satser hårdt på baneløbene hen over vinteren. Tobias Aagaard vandt 3-dages løbet i 2024, og Matias Malmberg vandt det klassiske 100 km parløb i 2025.

Det er virkelig et stærkt par vi har fået til start i Ballerup. Begge ryttere har jeg haft helt tæt på i mange år. Både i børneafdelingen og til alle vores alm. stævner siger DBC Ballerups formand Bjarne Kratholm. De leverer altid solide præstationer, og jeg er sikker på de kommer til at køre om sejren slutter formand Bjarne Kratholm.

P.O. Nielsen glæder sig over to så stærke ryttere, som giver garanti for angreb alle dagen.

Vil du til 3-dages løb i november skal der købes billetter: Billetsalg

Foto. Jesper Skovbølle