Stillingen efter 2. døgn af DBC Ballerups 3 dages løb

Stillingen efter 2. døgn af DBC Ballerups 3 dages løb

Verdensmestrene Yorri Harvik og Van Schip alene i front efter 2. døgn.

En fantastisk aften og nat i Ballerup Super Arena med verdensklasse cykelløb i alle klasser.

Herrernes åbningsjagt over 100 omgange satte 7èrne, Michael Mørkøv og Niklas Larsen sig sikkert på med indkørte 23 point. 2. pladsen gik til Aaron Gate og Matias Malmberg.

Så stod der 2 UCI løb på aftenens program. Damerne kørte 40 omgangs scratch, hvor Ida Fialla blev en sikker vinder. Herre elite feltet skulle ud på 120 omgangs pointløb. Et løb, som satte sine spor resten af aftenen hos mange af rytterne. Verdensmester i pointløb Aaron Gate tog en sikker sejr foran Matias Malmberg og med Michael Mørkøv på en 3 plads.

Dame elite feltet sluttede aftenen af med en parløbsjagt over 80 omgange. Der blev aldrig tvivl om resultatet, da 7erne Ellen Klinge og Amalie Dideriksen vandt alle indlagte spurter og dermed ligger de sikkert i spidsen for løbet.

Herrerne sluttede af med parløbsjagt over 180 omgange. En hæsblæsende jagt, hvor både ryttere, dommerbod og kommisærer skulle holde tungen lige i munden. Alle parrene ville tage omgange, og feltet var stort set aldrig samlet. Til sidst kom par nr. 1 og 9 rundt alene med en omgang til den andre top par. Og med sikker spurtsejr til 1èrne, kunne de også lade sig hylde som vinder af jagten, samt de ligger alene i front med en omgang ned til de andre.

Se alle resultaterne her.  Resultat efter 2. døgn

Foto: Jesper Skovbølle

Husk der er stadig billetter til finalen i aften. Køb dem her: Lørdags billetter

Se alle billederne fra aftenen: Billeder dag 2

Share