Propositioner til DBCs Åbningstævne torsdag d. 24. oktober

Aftenens hovedbegivenheder er DM i Scratch, DM i Holdsprint for eliten og Gert Frank Merorial, Parløb for eliten. 

Tilmeldingsfrist senest søndag d. 20.oktober Kl. 15:00

Stævnet er åbent for herre og dame elite, U19, U17 samt B og C rytter under 35 år. Rytter over 35 år henvises til at køre DBCs Kombistævner. Licens er et krav.

Prisen for deltagelse i stævnet er kr. 100,- inkl. betaling til DCUs genopretningsfond.

Tilmeldingen foregår via www.cykelbanen-booking.dk.

Systemet er blevet nulstillet, så selvom man sidste år var oprettet, skal man oprette sig på ny. Din bruger vil herefter blive aktiveret indenfor 2 hverdage. Ved tilmelding tilmeldes rytteren til samtlige løb i sin respektive klasse, hvorefter sportsledelsen sammensætter stævneprogrammet.  Der er ingen eftertilmelding på stævnedagen

Tilmeldingen til DM i Scratch og DM i Holdsprint forgår på mail til dbc@cykelbanen.dk, ved tilmelding skal oplyses følgende:

Hold/team navn, rytternes navn, klub, UCI kode og leder.

Husk at tilmelding til parløbsdiscipliner foregår i tilmeldingssystemet, hvor man tilmelder sig med sin makker. Dette kræver at ens makker ER oprettet i tilmeldingssystemet, Husk af begge rytter skal accepter hinanden.

Alle ryttere skal melde sig til nummerudleveringen senest 20 min. før 1. start – og her skal indbetale kr. 100,- kontant for rygnummer til sæsonen.

Der køres i følgende kategorier:

A – Åben for elite, og landsholds U19 ryttere
B – Øvrige seniorer, øvrige U19 ryttere og landsholds U17 ryttere
C – Øvrige, U17, damer
D – Øvrige, U17, damer
S – Sprinterbetonet løb, åben for alle

Løbene er opdelt i kategorierne A-B-C-D-S, og rytterne er placeret i de enkelte kategorier ud fra niveau, resultater, samt sportslederens, landstrænerne, kraftcentertræner og DBC træneres vurdering.

Da stævnene ikke er opdelt i aldersklasser, men i kategorier, må der køres med pladehjul i alle kategorier.

I kategorien C og D, er der en max gearing på 50 x 15.

Alle på inderkredsen skal bære adgangskort! Rytterne får udleveret kort på dagen.

Ved stævner er det som udgangspunkt tilladt for hver enkelt klub at stille med kun 3 trænere/hjælpere på inderkredsen. Det er op til klubberne at udpege de pågældende hjælper/træner.

Trænere/hjælpere bedes iklæde sig klubtrikot.

Ved DM stævner vil det være mulig for hver enkelt par og rytter at have en personlig træner/hjælper

Kort til adgang på stævnerne, kan afhentes på kontoret på løbsdagen

Der vil være adgangs kontrol!

Øvrige personer herunder forældre og familie henvises til tilskuerpladserne.

OBS! I vores tilmeldingssystem er det også muligt at forhåndsbestille en pastasalat til blot kr. 30,-

Foreløbigt stævne program 24. oktober

17:00 Evt. 1. indledende heats til DM i Scratch for Eliten 10 Km.
           (12 rytter kvalificerer sig til finalen)
17:15 Evt. 2. Indledende heats til DM i Scratch for Eliten 10 Km.
           (12 rytter kvalificerer sig til finalen)
17:30 Indledende tidskørsel DM i Holdsprint Elite
(Bedste og næstbedste hold kvalificerer sig til finalen om guld- og sølvmedaljerne. Nr. tre og fire kvalificerer sig til kampen om bronzemedalje).
18:30 Pointløb, 20 omgang, kat. D
18:40 Scratch, 20 omgange, kat. C
18:50 Pointløb, 24 omgange, kat. B
19:00 DM i scratch løb for eliten, 15 km
19:20 DM i hold Sprint finale om bronze
19:25 DM i hold Sprint finale om guld og sølv
19:30 Sejrsceremoni DM i scratch og DM i holdsprint
19:40 Derny for elite kat. elite, 30 omgange
19:55 Derny for elite kat. elite, 30 omgange
20:10 Derny for elite kat. elite, 30 omgange
20:45 Scratch, 20 omgang, kat. D
20:55 Pointløb, 20 omgange, kat. C
21:05 Scratch, 30 omgang, kat. B
21.10 Kerin, kat. Elite/S
21:15 Parløb, kat. C og D og damer. 15 min. Max gear 50×15
21:30 Gert Frank memorial, 35 min parløb for eliten