Stor cykeloplevelse for alle B&U ryttere i august.

Stor cykeloplevelse for alle B&U ryttere i august.

Stor cykeloplevelse for alle B/U ryttere i august.

Den 18 august inviterer DBC Ballerup B/U afd. U11-U13-U15 og U17 licensryttere fra alle cykelklubber til en STOR CYKELOPLEVELSE.

PostNord Danmark Rundt slutter denne dag i Bagsværd med 5 omgang på rundstækning. Vi har – og med stor velvilje fra DCU – fået lov til at cykle 1 omgang på ruten og hilse på de 10000’vis af publikummer der venter på at de professionelle cykelstjerner kommer til Bagsværd for at spurte om sejren 🤛 Efter vores omgang på ruten – kører vi ind i vores VIP område efter målstregen, hvor der vil være en forfriskning til alle ryttere.

Mødested vil være  Ballerup Super Arena (mødetid vil blive sendt direkte på en mail) – herfra vil vi blive eskorteret af Race Marshalls, førerbil og servicebil med reservecykler på taget mod Bagsværd, hvor politiets motorcykler vil guide os rundt på den helt lukkede rute !

For at kunne/ville deltage er der følgende KRAV:

*Man skal have licens for at kunne deltage – MEN har klubberne nogle “boblere” som ikke har licens endnu, men kører med på jeres klubtræninger – er de også velkomne til at deltage.

*Alle ryttere skal være iklædt deres KLUB Jersey.

*Alle ryttere skal ved ankomst i Bagsværd uddele   hver 30 stk. “VIL DU OGSÅ VÆRE CYKELRYTTER ?” flyers til de mange publikummer, så vi kan få endnu flere børn og unge til at køre i klub og cykelløb !

*Alle ryttere som deltager, skal allerede nu bede jeres skolelærer om en halv fridag fra skolen (senest kl. 12.30)

*BEMÆRK: Der vil IKKE være organiseret samkørsel tilbage til Ballerup Super Arena.

Tilmelding er nødvendig og skal ske samlet for de klubber med mange B/U ryttere (kontakt jeres ansvarlige klubtræner) ellers blot enkeltvis tilmelding på mail: dbc@cykelbanen.dk’. Skriv klubnavn

Skriv: PostNord Danmark Rundt i emnefelt (tak)

Vi skal bruge rytternavn og klasse på alle tilmeldinger. Deadline for tilmelding er 1 juli. Efteranmeldelser modtages ikke. 

Spørgsmål kan rettes til Race Director Jimmi Madsen på mobil 40110417

Share