Danmarks største cykelklub, DBC Ballerup, har store ambitioner og succes med en ny satsning på klubbens børneafdeling. Det gælder både på landevej og på banen. Vores børneafdeling er vokset fra 40 medlemmer til 150 i alderen 8 – 15 år igennem de sidste to sæsoner.
Nu får klubben mulighed for at tilbyde endnu bedre forhold til de helt unge cykelryttere. DBC Ballerup har nemlig modtaget kr. 150.000 fra DIF og DGIs foreningspulje.
“Der er et enormt behov for lånecykler til de helt unge, der gerne vil i gang med at cykle. Derfor kommer denne bevilling til at gør en enorm forskel for de forhold, vi kan tilbyde de børn og unge mennesker, der ønsker at komme i gang med at cykle”, forklarer DBC Ballerups formand Bjarne Kratholm. “Den store fokus, der er på cykelsportens medierne, har skabt en lyst til at cykle. Men det er også dyrt for forældre at investere i en ny cykel.
Med sådan en bevilling, kan vi få købt banecykler, således vi kan tilbyde alle unge i alderen 8 til 15 år en cykel, når de er til banetræning i Ballerup Super Arena. Dette vil helt sikkert afføde endnu flere unge, som skal ind og køre på cykelbanen siger cheftræner for DBC Ballerups børneafdeling Jimmi Madsen
DBC Ballerup vil i forbindelse med torsdagens Nytårsstævne i Ballerup Super Arena modtage et bevis på bevillingen.