Information om træning og stævner i Ballerup Super Arena

Information om træning og stævner i Ballerup Super Arena

Her følger information fra DBC vedr. træning og stævner i den nærmeste fremtid:

Forbudet mod træning i arenaen ophører 5. januar. Planen er derfor at vi genoptager træningen denne dag. Fra 5. januar og frem til og med 16. januar må der dog ikke være tilskuere i arenaen. Dette har også betydning for vores planlagte stævneaktivitet.

Vi afholder DM-weekend, den 15. – 16. januar. Dette holder DBC fast i, men der må IKKE være tilskuere på tilskuerpladserne. Samtlige deltagere (og officials) SKAL bære mundbind, dog ikke under selve udøvelsen. Der kommer snarest muligt proportioner samt tilmelding op.

Fra 17. januar er vil tilbage på “normale” tilstande, hvilket betyder at vores torsdagsstævne 20/1 kommer til at forløbe som planmæssigt, med masser af flot cykelløb og mulighed for at kræse for ganen i Njors bod. Her vil der komme proportioner op efter nytår.

Vi følger naturligvis udviklingen og er i tæt dialog med DCU og DIF. Sker der ændringer kommer det op på vores hjemmeside snarest muligt.

Share