Den 22. december fylder han 34 år, den 29. december kører han cykelløb i Ballerup Super Arena. Tyske Leif Lampater er blandt verdens allerbedste 6-dagesryttere. Nu får det danske cykelpublikum muligheden for at opleve ham i aktion igen, da tyskeren deltager i det store 100 km parløb i Ballerup Super Arena den 29. december.
Lampater har i sin karriere blandt andet vundet 6-dagesløb i Stuttgart, Berlin, Rotterdam og Dortmund. I alt ni 6-dagessejre er det blevet til.
Desuden har en vundet en lang række internationale medaljer i flere banediscipliner. I 2012 blev Lampater nr. tre i det københavnske 6-dagesløb sammen med Robert Bartko. En placering som blev gentaget i både 2014 og 2015. I sidste uge blev det til en andenplads i 6-dagesløbet i Amsterdam sammen med Marcel Kalz. De to er også på andenpladsen lige nu i klassementet i den nye internationale 6-dagesserie.
Det er endnu ikke fastlagt hvem Leif Lampater kører sammen med på dagen, hvor også Årets Cykelrytter og Årets Talent i dansk cykelsport kåres.
Men Lampater kommer til at dyste med blandt andre Par nr. 7, Michael Mørkøv/Lasse Norman, Par nr. 9 Marc Hester/Jesper Mørkøv, Par nr. 1 Casper Folsach/Frederik Rodenberg samt østrigerne Andreas Graf/Andreas Müller og rigtig mange andre stærke par.
Køb din billet til dagen www.BikeNrun.dk.
100 km internationalt parløb i Ballerup Super Arena præsenteres af Claus Dalsgaard a/s.