Formstærke Marc Hester var den dominerende rytter ved sæsonens tredje DBC stævne torsdag i Ballerup Super Arena. Hester vandt først en dramatisk udgave af DBCs klassiske 10 km Mesterskab og siden parløbet med Alexander Lander som makker.
DBCs 10 km Mesterskab er et løb med stor historie. Mesterskabet blev blev kørt første gang i 1935, og er gennem tiderne blevet vundet at store navne som blandt andre Willy Falck Hansen, Evan Klamer, Kay Werner Nielsen, Palle Lykke, Hans-Henrik Ørsted, Dan Frost, Jimmi Madsen og Alex Rasmussen.
Årets udgave blev super dramastisk med et voldsomt styrt, hvor en stor del af feltet var i brædderne, hvilket tvang arrangørerne til en omstart. Hester, der også vandt løbet sidste år, sejrede siden efter en tæt spurt med Oliver Wulff Frederiksen. Nr. tre blev Matias Malmberg.
Aftenens sprinteromnium blev vundet af den danske sprintmester William Rimkratt-Milkowski, der vandt alle aftenens tre discipliner. Disciplinen blev kørt over 200 meter flyvende, keirin og et scratchløb over halvanden omgang. Nr. to samlet blev Rasmus Nejrup og nr. tre Tim Bendtsen.
Dagens Dernypace, der blev kørt over tre indledende heat og en finale, blev en triumf for den tidligere europamester i disciplinen Jesper Mørkøv efter et tæt opgør med Matias Malmberg.
Tobias Andressen/Kasper Andersen vandt aftenens såkaldte lille parløb
Finalen på stævnet var det store parløb for eliten. Her viste Marc Hester, at formen er på plads inden næste uges 6-dagesløb i Gent. Hester sejrede sammen med Alexander Lander. Det var ellers Mørkøv-brødrene Jesper og Jacob i par nr. 7, der startede bedst og førte langt hen i løbet. Men Hester/Lander var smarte ved at tage syvende spurt, der gav dobbelt point. Dermed overtog de føringen, og holdte den frem til afslutningen. Rasmus Bøg Walling/Andreas Kron og Jakob Mørkøv/Jesper Mørkøv fulgte på de næste pladser.
Se resultater her.