Niels Fredborg, et af dansk cykelsports allerstørste koryfæer, fylder fredag den 28. oktober 70 år.
Af Henrik Elmgreen
Forventningerne til de danske cykleryttere var store forud for OL i München i 1972. Fire år tidligere i Mexico havde de rød-hvide cyklister scoret 1 x guld og 3 x sølv, så der var noget at leve op til. Men dagene gik, og der blev ingen medaljer til de danske cykelryttere, skuffelsen bredte sig og så var det en ringe trøst, at også alle de andre danske idrætsfolk kiksede. Efterhånden havde man indstillet sig på, at 1972 skulle blive året, hvor Danmark ingen medaljer fik ved OL.
Men så satte Niels Fredborg sig i sadlen på den olympiske velodrom for at køre sit livs kilometer på tid. Startskuddet lød og 1 minut seks sekunder og 44/100 senere kørte Niels i mål og havde kørt bedste tid. Ingen kørte stærkere, tættest på var australieren Danny Clark, der var 43/100 dele langsommere. Danmark havde vundet guld, Niels Fredborg havde på falderebet reddet nationens ære.
Niels Fredborg var allerede før OL et kendt navn i dansk idræt. I 1963 havde han skabt sensation, da han som blot 16-årige var blevet danmarksmester i sprint, ikke som junior men blandt de voksne ryttere. Selv om han var en god sprinter valgte han internationalt at satse på disciplinen 1.000 meter på tid, og det skulle vise sig at være en rigtig god idé. Tre gange, 1967, 1968 og 1970 blev han verdensmester i disciplinen og i 1968 i Mexico vandt han OL-sølv. Efter guldmedaljen i 1972 fik han det olympiske medaljesæt komplet, da han ved sit sidste OL i Montreal 1976 vandt bronze. Blandt hans mange andre sejre var ikke mindre end 27 danske mesterskaber i forskellige discipliner på bane, og hans alsidighed understreges af, at han også var en mere end habil landevejsrytter. Han vandt løb i den danske A-klasse og har på sin palmares også en sejr i jysk mesterskab i 100 km holdløb!
Niels sluttede karrieren med et par år som professionel på vinterbanerne og efter endt karriere aftjente han sin ”værnepligt” med et par år som UK-chef og holdleder for de danske baneryttere. Niels havde som rytter været kendetegnet ved sin perfektionisme og den nærmest videnskabelige tilgang han havde haft i sine forberedelser til de store opgaver, ikke mindst den helt specielle 1.000 meter, hvor evnen til at disponere sit løb var altafgørende. Det forstod han til fuldkommenhed, det skete aldrig at han – som så mange af konkurrenterne – gik ned på den sidste omgang. Måske derfor kneb det af og til lidt med tålmodigheden, når han ikke var helt tilfreds med de unge menneskers koncentrationsevne.
Legendarisk i så henseende er hans salut til OL-holdet i Los Angeles i 1984:
- Jeg kan forklare det for jer, men jeg kan sgu’ ikke også forstå det for jer!
Niels var to mennesker dengang: Niels i konkurrencesituationen, hvor han var helt oppe i det mørkerøde felt og hvor man bestemt ikke skulle gå i vejen for ham eller på nogen måde forstyrre hans koncentration. Og så Niels, når hans løb var overstået, hvor han igen var den festlige og flinke Niels, der aldrig var bange for at give gode råd og en hjælpende hånd til de unge ryttere, når de skulle i konkurrence. I dag er det først og fremmest den hyggelige Niels, man møder. F.eks. hvis man tager over og hilser på, når han på sin gamle hjemmebane i Århus hyldes ved det årlige Niels Fredborgs Æresløb.
Niels Fredborg er æresmedlem af DCU og medlem af idrættens Hall of Fame. Han fejrer den runde dag på ferie i Rom med sine to døtre.