Parløbssejr til 7’erne i Ballerup. Oliver Wulff Dernymester

Parløbssejr til 7’erne i Ballerup. Oliver Wulff Dernymester

Torsdagens parløb i Ballerup Super Arena blev et ekstremt tæt opgør mellem par nr. 7, Matias Malmberg/Oliver Wulff Frederiksen og par nr. 9, Jesper Mørkøv/Marc Hester.

Der blev kørt over 160 omgange med ti indlagte spurter. Ingen par lykkedes med at erobre en omgang. Par nr. 9 forsøgte flere angreb, men blev hver gang neutraliseret af 7’erne. Det lykkedes dog for 9’erne, der netop har kørt 6-dagesløb i London, for alvor at køre sig ind i løbet ved at vinde den femte spurt, der gav dobbelt point.

Inden den sidste spurt stod de to par lige med 28 point. Fire par udskilte sig, så det blev ikke til point for hverken 7’erne og 9’erne i den sidste spurt. Oliver Wulff Frederiksen placerede sig dog foran Marc Hester i sidste spurt, og dermed vandt 7’erne løbet. Nr. tre blev Robin Skivid/William Blume.

Tidligere på aftenen blev der kørt DBCs dernymesterskab. Der blev kørt over tre heat og en finale. Indledende heats over 30 omgange og finale over 40 omgange.

Fra første heat kvalificerede Marcus Sander Hansen og Tobias Mørch Kongsted sig til finalen. Fra andet heat var det Oliver Wulff Frederiksen og Frederik Wandahl, der gik videre, men tredje heat blev vundet af Robin Skivid foran Matias Malmberg. Desuden kom Andreas Kron og Peter Busk videre med bedste øvrige tider.

Finalen blev ekstremt hurtigt kørt, og blev tæt specielt via Oliver Wulff Frederiksen og Frederik Wandahl. Robin Skivid forsøgte at blande sig, men blev siden passeret af Matias Malmberg. Wulf Frederiksen pacet af Dan Schwartz sejrede foran Wandahl pacet af Michel Rasmussen, mens Malmberg pacet af Christian Ranneries blev nr. tre.

Se dagens resultater på dette link.

Share