Resultater fra torsdagens stævne i Ballerup Super Arena

Resultater fra torsdagens stævne i Ballerup Super Arena

Torsdag afvikledes DBC Ballerup sæsonens andet stævne i Ballerup Super Arena.

Der blev blandt andet kørt historiens andet DM i Dernypace. Der blev kørt over tre indledende heats på 10 km og en finale over 30 km. I finalen lagde Julius Johansen, pacet af Stinus Rosland meget hårdt ud, men Mathias Mlamberg, der blev pacet af René Dupont, fulgte efter, og løbet, over 30 km, blev et opgør mellem de to, der distancerede de øvrige markant. Men på de sidste 10 omgange viste Malmberg at han var den stærkeste. Bronzen gik til Mathias E. Larsen pacet af Dan Schwartz.

Den fjerde udgave af Andreas Byskov Sarbos Mindeløb blev kørt som et pointløb over 50 omgange. Tidligere U19 verdensmester i enkeltstart, Gustav Wang sejrede foran Julius Johansen og  Philip Mathiesen.

Det blev dagens par nr. 7 bestående af Mathias Malmberg og Mathias E. Larsen, der vandt parløbet, der afsluttede torsdagens DBC stævne i Ballerup Super Arena.

Der blev kørt over 120 omgange med spurt hvert tiende omgang

Se resultater fra torsdagens stævne i Ballerup Super Arena på dette link.

Den 10. november indledes DBCs 3-dagesløb. Køb billetter via www.dbc3dages.dk.

Share