Stor belgisk profil klar til DBCs Beckers Malings Nytårsstævne

Stor belgisk profil klar til DBCs Beckers Malings Nytårsstævne

3-dagesløbet i november blev en stor succes. Men det slutter ikke der. Der bliver cykelfest igen i Ballerup Super Arena den 28. december. Der er det nemlig tid til DBCs Beckers Malings Nytårsstævne med blandt andet 100 km parløb.

Traditionen tro kommer der store profiler til stævnet, der er blevet stedet hvor cykelmiljøet ønsker hinanden Godt Nytår. Tidligere er det offentliggjort, at Team DSM World Tour-rytterne Casper Pedersen og Cees Boel deltager. Nu har arrangørerne, verdens ældste cykelklub DBC, også lavet en aftale med belgiske Iljo Keisse.

Iljo Keisse er blevet 38 år, men er stadig en verdensklasse cykelrytter både på landevejen og som banerytter. Deceuninck Quick Step-rytteren er på landevejen en værdsat hjælper for  blandt andre Mark Cavendish, men har selv tidligere vundet en etape i Giro d’Italia. Som banerytter er han noteret for mere end 25 6dagesejre heriblandt i Ballerup i 2012 med Marc Hester. Han er flere gange blevet europamester i parløb, har vundet VM-sølv i pointløb. Og så deltog han i 3-dagesløbet i Ballerup i november, hvor han kørte sammen med Mark Cavendish.

DBC og Beckers Malings Nytårsstævne 2021 skal altså køres den 28. december. Billetsalget er åbent og foregår via dette link. Dagen efter køres GP Odense på Odense Cykelbanen, hvor Cees Boel Casper Pedersen og Iljo Keisse også deltager.

Foto: Jesper Skovbølle.

Share