Fredag den 3. april fylder DBCs tidligere kasserer, Claus Møbius, 60 år. Claus kom ind i cykelsporten da han kun var 9 år gammel. Her begyndte han som drengerytter i Roskilde CR sammen med sine to brødre. DBC lærte Claus at kende, da han i perioden fra 1975 til og med 1979 kørte som løbsrytter på Ordrupbanen og i Forum.
I 1986 blev Claus Møbius indvalgt i DBCs bestyrelse, og allerede året efter som blot 27-årig blev han DBCs kasserer. Bestyrelsen havde tillid til den unge bankuddannede Claus, og han kvitterede ved at vise, at han kunne løfte opgaven. Da Claus i december 1997 trådte fra som kasserer og bestyrelsesmedlem, havde han i perioden lejlighedvis også fungeret som måldommer, speaker og starter – samt en overgang endog som fungerende sportsleder, ligesom han i flere år var medlem af DCUs repræsentantskab.
I årene 2001-2005 gjorde Claus come back i DBCs bestyrelse som næstformand, men siden hen har han nøjedes med at være et interesseret menigt medlem. DBC ønsker et stort til lykke med den runde dag.
Ole Kjeldsen