Daily Archives: 25. august 2018

Information om opstart for børn på banen sæson 2018/19

Så er DBC klar med information om opstart for børneryttere til sæson 2018/2019.

Indskrivningen foregår onsdag den 19. september. Kun for børneryttere U11-U13 og U15, der har kørt på banen før.

Nye børnerytter, der aldrig har kørt på banen tidligere, skal starter træning hos træner Kim Ryan onsdag d. 26. september kl. 16:00. DBC har gratis lånecykler til alle på dette hold.

For indskrivning onsdag 19. september vil kontoret på cykelbanen i Arenaen  vil være åbent fra kl 15,30-18:00.

Der skal ved indskrivning vises kvittering for indbetalt kontingent kr. 1.000 – kan evt. betales ifm indskrivningen.

Leje cykler koster 500 kr for hele sæsonen (+ 500 kr i depositum)
Ryg nr. koster kr 100 kr som betales i børnerummet, helst kontant.
Udlevering af lejecykler og indskrivning fra kl 16 til 17
Indskrivning for børn med egne banecykler fra 17 til 18

Der vil blive lavet et kø system, og man kommer ikke ind i børnerummet før det bliver ens tur. Lejecyklebrugere bliver taget ind først.

Der er heller ingen adgang på banen før man er indskrevet.
Der vil være træning for alle klasse den 19. september fra 18 til 20.

HUSK i øvrigt at DBC har gratis medaljeløb den 5. september, hvor alle børn kan deltage. Læs mere om dette her.