DBC Ballerups åbningsstævne med Super Cup for Herre & Dame elite torsdag den 26. oktober kl. 1830 – 2200
Supercuppen er et nyt tiltag i dansk banecykling, hvor vi med stærke felter og store pengepræmier, forsøger at løfte niveauet yderligere blandt den hjemlige elite. Supercuppen arrangeres i et samarbejde mellem Aarhus Cyklebane, Cykling Odense, DBC Ballerup og Danmarks Cykle Union.
3. afdeling af Super Cuppen vil med blandt andet Dernypace, parløb for herrer, samt pointløb for damer, byde på action og spænding forud for finalen.
Udover Super Cup, byder vi på en lang række andre løb på denne åbningsaften i Ballerup Super Arena. Der skal dystes i U11/13 klassen. alle de børn som skal køre mini 3 dages løb, får denne aften debut på de skrå brædder i parløb. Vores stærke Talent felt og meget mere.
Dørene åbner 17:30.
Sæt kryds i kalenderen torsdag den 26. oktober. Denne aften er der gratis adgang for alle.
Vi har meget mere på programmet i DBC Ballerup. Den 4. udgave af DBC Ballerups 3 dages løb afvikles fra den 9. til den 11. november. Igen i år, kan vi præsenterer ryttere i verdensklasse. Michael Mørkøv, Lasse Norman Leth, Aaron Gate, Theodor Storm, Robin Skivild, Yoeri Harvik, Van Schip, Marcus Njor og mange flere.
Skal du have fat i en billet til de dage, kan du købe din billet her:https://www.billetsalg.dk/dbc
Husk børn under 12 år har gratis adgang.
Foto: Jesper Skovbølle.