Det tyske banelandshold kommer til Ballerup

Det tyske banelandshold kommer til Ballerup

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 25. maj, hvis du vil have en anderledes oplevelse. Sprinterne fra det tyske banelandshold bruger nemlig blandt andet Ballerup Super Arena som en del af deres forberedelse til sommerens OL i Rio. Dette gør de, da banen i Ballerup er identisk med den bane, som der skal køre på ved OL-disciplinerne i den brasilianske by, men som i øvrigt endnu ikke er færdigbygget.

Derfor besøger de tyske sprintere Ballerup den 21. til 26. maj. Blandt andet vil tyskerne den 25. maj kl. 16:30 til 18:00 afholde en åben træning. Her kan alle interesserede inkl. pressen møde frem og overvære træningen. Det vil efterfølgende være muligt at tale om relevante personer, som trænere og ryttere, i DBCs klublokale i Arenaen.

Vi ved endnu ikke hvilke ryttere, der kommer til Danmark, men det er sandsynligt at Robert Förstermann, der er kendt for sine enorme lår kommer til Danmark. Förstermann og det tyske sprinterhold har gode erfaringer med banen i Ballerup. I 2010 blev tyskerne nemlig verdensmestre i holdsprint i netop Ballerup.

Share