Den danske mester i sprint, William Rimkratt-Milkowski, kørte sig lørdag til en sjetteplads og 18 UCI-point ved stævnet Keirin London.
Den 19-årige rytter var en del af et felt på 24 ryttere fra fem forskellige lande. Alle ryttere skulle køre i alt tre indledende keirinheats med otte ryttere i hver. De otte ryttere med lavest sum af placering fra heatsene gik videre til finalen.
William Rimkratt-Milkowski lagde ud med en tredjeplads i sit første løb. Samme placering blev det til i andet løb, mens han i det sidste indledende løb blev nummer to. Det gav en samlet femteplads efter den indledende runde og en plads i finalen.
En svær lang spurt
Her startede danskeren med at ligge som den anden rytter bag paceren. Da paceren slog væk, slog den førende rytter også ud og overlod fronten til Rimkratt-Milkowski. Han prøvede en lang spurt, men blev undervejs overhalet af fem ryttere, så han sluttede på sjettepladsen.
Stævnet blev vundet af den britiske landsholdsrytter Callum Skinner, der har vundet medaljer ved både U23-EM og i World Cuppen. Landsmanden Miles Stovold blev nummer to, mens hollænderen Michael Veen sluttede på tredjepladsen. Rimkratt-Milkowskis sjetteplads sikrede ham 18 UCI-point.
”Inden dette stævne havde jeg kun kørt tre keirinheats i mit liv, så det var svært at vide, hvad jeg skulle forvente. At jeg kom i finalen og tjente mine første UCI-point er jeg meget tilfreds med,” fortæller William Rimkratt-Milkowski.
Elsker den høje fart
Danskeren begyndte først på banecykling sidste efterår. Her faldt han for den individuelle sprint-disciplin, som keirin til en vis grad minder om.
”Jeg elsker den høje fart og at køre spurter. Det taktiske spil i sprint er fedt, når man kun er to på banen, skal prøve at læse sin modstander og gøre det, som han ikke vil have,” forklarer han om sin satsning på de sprintbetonede banediscipliner frem for de tempobetonede discipliner, som flest danske baneryttere foretrækker.
Stævnet blev kørt på den åbne Herne Hill bane i London, der er 450 meter lang. Banen blev bygget i 1891 og er dermed en af verdens ældste stadig eksisterende cykelbaner. Den blev også brugt til banecykling ved OL i 1948 og er eneste anlæg fra Legene, der stadig bruges.
Forfatter: Philip Tarning-Andersen
