Optakt og program: DBCs tredje stævne torsdag d. 19. november

I morgen åbner DBC dørene til sæsonens tredje stævne stævne og det bliver med både et uofficielt DM i Holdsprint samt et parløb for eliten.

Stille og roligt kommer der flere ryttere, som gerne vil satse på de hurtige bane-discipliner, derfor glæder DBC sig også til, at der i morgen køres uofficielt DM i holdsprint. Fem hold er på klar til at udfordre hinanden og det ligner på forhånd en kamp mellem det erfarne hold med Bernhard Franzpötter, Dion Åkestrøm og William Rimkratt-Milkowski samt det unge hold med Andreas Stokbro, Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Lund.

De fem hold starter med en indledende kvalifikation, for de to hold med bedste tid kører sig i finalen, mens tredje og fjerde bedste tid kører om bronzen. Efter holdsprinten skal rytterne også på banen til en supersprint.

Hos eliten skal der både køres pointløb, udskilningsløb samt et 40 minutter langt parløb, som afslutter hele aftens lange program. 11 par er klar til at gå efter sejren, og det er et felt med både erfarne ryttere samt unge opkomlinge.

Hos kvinderne blev der i sidste weekend kørt DM på den nye bane i Odense, torsdag er der så tid til revanche, da der både skal køres udskilningsløb, scratch samt et Barbados-pointløb. Michelle Lauge sikrede sig ved DM hele to guldmedaljer, og hun er klar til at tage kampen op igen.

Program: Stævne 19 nov done.xlsx

Share