Resultater fra torsdagens stævne

Resultater fra torsdagens stævne

Torsdag blev DBCs  banesæson indledt et stævne i Ballerup Super Arena, hvor der blandt andet var et super stærkt elitefelt.

Niklas Larsen fra banelandsholdet og Uno-X teamet vandt et scratch kørt over 60 omgange/15 km. Niklas Larsens holdkammerater Julius Johansen og Frederik Rodenberg blev nr. to og tre.

Der blev kørt tre Derny-heat. Første heat blev vundet af Julius Johansen pacet af Christian Nygaard foran Frederik Rodenberg og Daniel Stampe. Julius Johansen førte heatet fra start til mål. Andet heat havde blot fire deltagere, og blev et meget lige opgør. William Blume havde et mindre uheld kort inden finalen, og stortalentet CarlFrederik Bevort lå til at vinde. På sidste omgang skød Matias Malmberg, pacet af Michael Marcussen dog frem og tog sejren efter en meget tæt spurt. Den danske mester i disciplinen, Robin Skivild, måtte nøjes med tredjepladsen. Tredje heat blev et forrygende opgør mellem Niklas Larsen og Frederik Wandahl. Niklas Larsen pacet af Rene Dupont vandt den tætte spurt. Nykåret europamester i U19 udskilning, Tobias Aagaard Hansen, blev nr. tre.

Par nr. 7 bestående af Niklas Larsen og Frederik Rodenberg vandt som afslutningen på stævnet suverænt parløbet Der blev kørt over 40 km med først 10 spurter og siden udskilning. Det vindende par opnåede i alt 49 point. Næstbedst blev William Blume og Robin Skivild med 27 point, mens nr. tre blev Frederik Wandahl og Matias Malmberg med 25 point.

De unges parløb blev et tæt opgør mellem par nr. 7, Konrad Busk og Tobias Svarre og par nr. 5, Conrad Haugsted og Theodor Storm. Det hele blev afgjort i sidste spurt til fordel for par nr. 7, der blev nr. to i den sidste spurt.

Se resultater fra torsdagens stævne på dette link.

Foto: Jesper Skovbølle

Share